KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)
16 INDLEDNING udvikling havde nødvendiggjort evakuering i ikke ringe omfang, og den mod stand, der fra tyskernes side havde været mod evakueringsarbejdet, var nu bortfaldet. Krigsårenes erfaringer havde vist, at evakueringen måtte tilrette lægges efter andre retningslinier og måtte føres til bunds, således at kun de personer, hvis arbejde ikke kunne undværes til livsvigtige funktioner, blev tilbage i den evakuerede by. Dette medførte, at de evakuerede måtte spredes over meget store områder. I København udarbejdedes de nye planer af evaku eringssektionen under ledelse af luftværnschefen. Der blev organiseret en særlig forplejningstjeneste, der dels skulle sikre forplejningen af de personer, der ikke kunne forlade byen og dels af de evakuerede under transporten og efter indkvarteringen. Hvad luftværnet angår, var det blevet udbygget ved opførelse af 19 under jordiske lederstationer og et stort antal meldestationer. 1944 . Året 1944 blev for hovedstaden - som for landet iøvrigt - krigens uhyg geligste år, hvor den ene voldsomme begivenhed efter den anden opskræmte og rystede borgernes sind; mord og drab, henrettelse af sabotører, likvidering af stikkere og andre håndlangere for tyskerne, voldshandlinger, også overfor ganske sagesløse personer, røveri og ran blev dagligdags begivenheder. Kul minationen blev »folkestrejken« i juni-juli og politiets arrestation og bort førelsen af et større antal politifolk til Tyskland i september. Straks ved årets begyndelse den 5. januar 1944 offentliggjorde de sam arbejdende politiske partier en udtalelse, i hvilken man fordømte den stigende attentatvirksomhed og de modstående anskuelsers stræben hinanden efter livet. Men alle henvendelser i så henseende var uden virkning. I årets første måneder ødelagdes eller beskadigedes en række københavnske virksomheder og fabrikker ved sabotage, og tilsvarende udøvedes schalburgtage overfor andre. Af større sabotageødelæggelser kan nævnes: sammenstyrtning af mon tagehallen hos Burmeister & Wains afdeling ved Wilders Plads og ødelæg gelsen ved firmaets afdeling på Christianshavn samt i fabrikbygningen, Tegl holmsgade (bl. a. Always radio), sprængningen af General Motors kraftanlæg m. fl. Til gengæld ødelagdes eller beskadigedes ved schalburgtage: Studenter foreningen, Palladiums atelier i Hellerup, filmsatelieret Asa i Lyngby, Nordisk Films Kompagnis atelier i Valby, Kinopalæet, Platanbiografen m. m. I slutningen af februar beslaglagde tyskerne Shellhuset og indrettede det til hovedkvarter for Gestapo. Den skærpede boligsituation og udviklingen, der syntes at udelukke alt boligbyggeri, bevirkede, at kommunalbestyrelsen i februar 1944 rettede en fornyet henvendelse til indenrigsministeriet om at gennemføre indgreb til sikring af en bedre fordeling af den bestående boligmasse. Ministeriet henviste kommunen til at træde i direkte forhandling med grundejerforeningen og
Made with FlippingBook