KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

6

INDLEDNING der var indført frivillig arbejdsfordeling, hvilket også bidrog til at formindske arbejdsløsheden. Under disse forhold var det ikke underligt, at budgetdebatten i borger­ repræsentationen i efteråret 1940 i høj grad kom til at dreje sig om at søge udveje til arbejdsløshedens nedbringelse. Vel var der i forsamlingen enighed om, at foranstaltninger til imødegåelsen af arbejdsløsheden i første række var en statsopgave, men at man ikke anså den for kommunen uvedkommende fremgik blandt andet af, at der stilledes forslag om en arbejdsplan for det kommende finansår - altså for 1941 -42 - til et samlet beløb af 65,3 mill. kr. Da de nærmest foregående års arbejdsplaner havde været på 20 -28 mill. kr., var det et tydeligt udtryk for en ekstraordinær indsats fra kommunens side for at fremme beskæftigelsen. Københavns kommunes kommende beskæftigel­ sesplan omfattede kloak- og gadearbejder, anlæg af spadsereveje, bygning af aldersrenteboliger og sanering af usunde boligkvarterer m. m. Resultatet af statens folketælling den 5. november 1940 viste for Køben­ havns kommune et folketal på 700.500 mod 692.000 ved krigens udbrud. Til­ væksten skyldtes udelukkende fødselsoverskuddet; flytningsstatistikken viste endog en fraflytning fra byen på 2 -3 .000 . Set udfra boligsynspunktet var dette for så vidt gunstigt; ganske vist var der endnu i november 1940 5.300 ledige lejligheder, mærkværdig nok flere end i efteråret forud, men herefter dalede tallet stærkt, og ved krigens ophør fandtes der praktisk taget ingen ledige boliger i København. I sommeren 1940 påbegyndtes i København en spildindsam ling, der fortsattes gennem alle krigsårene. Indsamlingen varetoges af »A/S L.A.B.s Spildindsamling i København og Omegn«, hvis aktiekapital blev tilvejebragt dels af staten og hovedstadskommunerne, dels af landsforeningen til arbejds­ løshedens bekæmpelse. Indsamlingen omfattede dels det såkaldte »tørre spild« d. v. s. metaller, ben, klude, flasker o. 1., dels »vådt spild«, d. v. s. madaffald. Det tørre spild anvendtes som råstoffer i erhvervene og afsattes uden vanskeligheder til stabile priser, hvorimod det våde spild, der anvendtes som svinefoder, var underkastet stærke sæsonmæssige svingninger i henseende til pris- og afsætningsmuligheder. Ved spildindsamlingen beskæftigedes for­ trinsvis langvarigt arbejdsløse, ca. 300 årlig. 1941 . Vinteren 1940-41 blev ligesom året før en streng og langvarig frost­ periode, og kulden medførte, at mange skoler midlertidigt måtte lukke fra sidst i januar. Byggevirksomheden gik praktisk talt i stå, og indenfor jord­ arbejde, bygnings- og møbelindustrien nåede hovedstadens arbejdsløsheds­ procent op på 53,5. Et stort lyspunkt for Københavns kommune var det gode financielle resultat; trods stærkt forøgede udgifter sluttede 1940-41 med et drifts-