KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)
INDLEDNING 7 overskud på 2 mill. kr., og da der af det foregående års overskud overførtes 4,6 mill. kr. til bestridelse af luftværnsforanstaltninger i 1940-41, fremkom der et samlet overskud på ca. 6,6 mill. kr. Ved vedtagelsen i februar 1941 af budgettet for 1941—42 besluttedes det under hensyn til fremtidens uvisse økonomi at udskrive den kommunale indkomstskat med grundbeløbet + 20 pct. Efter vinterens ophør blev der i foråret 1941 sat energisk ind på at få arbejdsløsheden bragt ned. Statens beskæftigelsespolitik blev tilrettelagt ved en række love —nævnes kan loven om midlertidig fordeling og regulering af arbejde, der for Københavns vedkommende i 1941 kom til at omfatte ca. 50.000 og skaffede beskæftigelse til ca. 12.000 arbejdere; endvidere lovene, der gav tilskud til bygningsistandsættelser og til varmeisolering m. m. af beboelsesejendomme. Foruden at fremme beskæftigelsen skulle varme isoleringsarbejderne muliggøre en betydelig brændselsbesparelse. Hertil kom lovene, der omfattede egentlige offentlige arbejder, bl. a. lov om ungdoms lejre og om iværksættelse af offentlige arbejder og beskæftigelse af arbejdsløse. Disse love tog sigte på mennesker, der vanskeligt kunne finde arbejde på anden måde. Kommunens egen beskæftigelsespolitik viste sig ved en række vej- og kloakarbejder, parkanlæg m. v., hvortil kom større projekter som bygning af aldersrenteboliger, skolebyggeri, opførelse af beboelsesejendomme m. m. Fra januar til maj 1941 faldt antallet af arbejdsløse fra 58.700 til 33.000, og herefter dalede tallet yderligere. En ændring i reglerne for, hvilke personer der skulle optælles som ledige og indgå i statistikken, vanskeliggør dog en direkte sammenligning af tallene januar-maj med juni-december. Til det faldende antal arbejdsløse bidrog også det betydelige antal danske arbejdere, der rejste til Tyskland; omkring 1. oktober 1941 anslog man tallet alene for hovedstaden til 18.000. Hertil kom udvandringen til Norge, der dog ikke var talmæssig belyst, og endelig at adskillige af hovedstadens arbejdere fik beskæf tigelse i provinsen. Bemærkelsesværdig var forskydningen af arbejdsløshedstallene til ugunst for hovedstaden, i september 1939 var dennes andel af hele landets arbejds løshed 37,3 pct., men på samme tidspunkt i 1940 og 1941 henholdsvis 44,3 og 46,1 pct., et udtryk for landbrugets relativt gode indtjeningsmuligheder i modsætning til erhvervslivet i storbyen, der blev hårdt ramt ikke mindst på grund af vanskelighederne ved fremskaffelse af råstoffer. Forholdene skærpedes i løbet af 1941, og varemangelen voksede efter hånden som lagerbeholdningerne på stadig flere områder blev udtømt. Indeks tallet for industriens produktion af konsumvarer viste et fald på 25 pct. under krigen. For restauranter indførtes fra 8. april en række serveringsbegrænsnin ger, og kort efter bestemtes det, at tirsdag skulle være kødløs dag på restau ranterne. I sommeren 1940 var kommunen kommet ind på at stille nogle ubenyttede kommunale arealer indenfor bygrænsen til rådighed for nyttehaver (kartoffel 2*
Made with FlippingBook