KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

INDLEDNING 3 til andre byer, de øvrige indbyggere til byens opland, dog ikke længere væk end at de pågældende kunne passe deres daglige arbejde i storbyen. Da krigen udbrød, lå kommunen kun inde med kul til 2 -3 måneders forbrug, og såvel København som Frederiksberg kommune rettede indtræn­ gende henstillinger til borgerne om at spare på vand, gas og elektricitet. Med visse undtagelser indførtes fra 5. september 1939 forbud mod at anvende benzin og brændselsolier til drift af private personautomobiler og motorcykler m. m., benzinrationering indførtes den 18. september. Kort efter kom de første rationeringer af gas og elektricitet. Lysreklamerne slukkedes, butiks­ vinduerne henlå efter almindelig lukketid i mørke, og gadebelysningen ind­ skrænkedes. Fra midt i oktober sluttede statsradiofonien af sparehensyn sine udsendelser kl. 23. Sukkerrationering indførtes i oktober, og fra midten af december rationeredes kaffen og teen. Ved lov af 30. oktober 1939 indførtes huslejestop, således at forhøjelser af huslejen skulle godkendes af kommu­ nalbestyrelsen; men det blev dog ikke noget større antal sager, der i de kommende år kom til magistratens afgørelse. 1940 . Til de af krigen forårsagede vanskeligheder kom nu yderligere den strenge vinter; København havde uafbrudt frostperiode fra 15. januar til 21. februar. På brændselets område førte forholdene på grund af de svigtende tilførsler til nye restriktioner, opvarmningen af sporvognene ophørte i januar, og kørehastigheden og vognantallet nedsattes; den 11. april indstilledes nat­ driften og genoptoges først i marts 1952. Fra 12. februar skulle varmtvands­ forsyningen lukkes, stuetemperaturen måtte overalt højst være 18° celcius og skulle nedsættes om natten. Forsamlingslokaler, museer, biografteatre og kirker måtte kun opvarmes til 10°, og restaurationerne skulle lukke Senest kl. 24. Arbejdsløsheden i hovedstaden var jævnt stigende, men nåede først i februar 1940 med 24 pct. op over månederne i året forud; i byggefagene steg arbejdsløshedsprocenten til 50. Stigningen i arbejdsløshedstallet måtte dog stort set henføres til de klimatiske forhold, og adskillige fag, der producerede konsumvarer for hjemmemarkedet (tekstil, beklædning og fodtøj), havde endog i vintermånederne stigende produktion. Hertil bidrog, at varelagrene ved krigens udbrud var ret betydelige, således at der for industrien som helhed ikke skete nogen følelig nedgang i produktionen, selvom lagrene ikke straks kunne forøges ved tilførsler udefra. De vanskelige forhold, de stærkt stigende udgifter og usikkerheden frem­ over førte til, at borgerrepræsentationen i sit møde den 28. marts 1940 vedtog at udskrive indkomstskatten for 1940/41 med grundbeløbet + 20 pct. Yder­ ligere blev det samtidig med vedtagelsen af budgettet for 1940/41 besluttet at forhøje den kommunale indkomstskat for 1939/40 med 10 pct. Forhøjelsen,