KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)
4
INDLEDNING
Nedgang til offentligt tilflugtsrum. Opført 1940 ved Helligåndskirken.
der ansloges til at ville indbringe ca. 6 mill. kr. og skulle opkræves som en ekstraskat pr. 1. april 1940, skyldtes ikke mindst regnskabsårets betydelige ud gifter til gennemførelse af den foreløbige luftbeskyttelsesplan, det midlertidige løntillæg til tjenestemændene og dækningen af de forøgede forsorgsudgifter. Tysklands overfald på Danmark om morgenen den 9. april 1940 blev indledningen til, at nye ubehageligheder og vanskeligheder tårnede sig op for landet som helhed, og ikke mindst for hovedstaden og dens borgere. Det begyndte med forordning om mørklægning kl. 19-5 og forbud indtil videre mod privat motorkørsel i mørklægningstiden, forbud mod alle offentlige møder (undtagen gudstjenester) og offentlige optog, sammenstimlen og enhver art af demonstration. De militære anlæg, forterne, orlogsværftet og kaser nerne m. v. blev besat, og tyskerne beslaglagde herudover enkelte større hoteller og forskellige andre bygninger, f. eks. Vægtergården, Shellhuset og Vesterport. Medens officererne tog bopæl på de beslaglagte hoteller, fandt indkvartering af menige soldater blandt andet sted i forskellige skoler. Udover mørklægningen blev luftbeskyttelsesplanerne på adskillige andre områder omgående sat i kraft. Der indkaldtes C.B.-mandskab, organiseredes en varslingstjeneste (bl. a. daglige sireneprøver) og indrettedes offentlige beskyt telsesrum og dækningsgrave. Husejerne beordredes til at rydde kælderrum og indrette disse til beskyttelsesrum, og pulterkammerrydning blev påbudt i Storkøbenhavn i slutningen af maj og skulle være gennemført inden 15. juni. Arbejdet med evakueringen blev derimod umiddelbart efter besættelsen stand
Made with FlippingBook