KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

1 1 4 BOLIG- OG BYGGEFORHOLD 300 i villaer, og 62 i svenske træhuse. De 200 rækkehuse, der fandtes i 1940, blev i den betragtede årrække forøget med knap 100. Den livligste byggevirksomhed var omkring 1950, idet 1.500 af de 2.850 lejligheder blev færdige i femåret 1948-1952. Den 1. oktober 1955 var der godt 300 lejligheder under udførelse i Vigerslev, der stadig er en bydel med stort lejlighedsbyggeri. Byggeriet samler sig i to områder: Ved Vigerslevvej mellem Hansstedvej og Vigerslev Allé og i trekanten mellem Gammel Køge Landevej, Folehaven og Vigerslevparken. Hertil kommer et par enkelte byggerier ved Peter Bangs Vej. Af de 2.850 lejligheder er omtrent 900 eller næsten en trediedel opført af fire store boligselskaber, mens knap 700 eller en fjerdedel er opført af Københavns kommune. De resterende lejligheder er opført af private og omfatter ca. 350 villaer og ca. 900 lejligheder i større eller mindre komplekser. Byggeriet i Vigerslev er præget af de frie omgivelser. Husene er højst på 3 beboelseslag, og der er lys og luft mellem de enkelte længer. Næsten alle de større etagehuse har altaner. Hovedvejen, Vigerslevvej, der strækker sig fra nord til syd gennem næsten hele Vigerslev kvarter, er præget af halvhøje huse og nogle oftest lidt ældre villaer. Boliglængerne ligger spredt over terrænet i følgende 4 større bebyg­ gelser: Skyttegårdsvænget (KAB), Vigerslevgård (kommunen), Folehaven (Fag­ foreningernes boligselskab) og ved bebyggelserne, der bl. a. er opført af Socialt boligbyggeri og Fagforeningernes boligselskab, hvor Vigerslevvej mod syd mødes med Urtehaven. Af institutionsbyggeri kan nævnes Vigerslev kirke, Lykkebo skole og den af gamle tyskerbarakker opførte Ny Østensgård skole samt småbørns­ afdelingen af Hanssted skole. Næsten hele boligbyggeriet i Vanløse koncentrerer sig om Ålekistevejs sydlige del, og private bygherrer spiller en større rolle end i de fleste andre bydele, formentlig fordi en væsentlig del af husene er opført på ret små grunde, der er opstået ved sammenlægning fra flere nedrevne villaer. Den største bygherre har været Københavns almindelige boligselskab (KAB), hvis byggeri strækker sig fra »Jydeholmen« og »Stilledal« opført i begyndelsen af 40’erne mellem Ålekistevej og Jernbane Allé til »Grøndals­ lund«, der er opført i 1953/54, der hvor Grøndalsåen løber ud i Damhussøen ved Ålekistevejs begyndelse. Ialt har KAB opført ca. 1.000 af de 1.800 lej­ ligheder, som blev fuldført i Vanløse fra 1940 til 1955. Forretningsbyggeriet er væsentligst mindre fabrikker og værksteder. Af offentlige bygninger kan nævnes Kirkebjerg skole, Hyltebjerg kirke og børne­ gården ved Thyborøn Allé. I Husum var den livligste byggeperiode inden for de femten år i krigens sidste år. Fra efteråret 1942 til efteråret 1945 blev 2.100 lejligheder færdige i Husum; af disse blev 1.500 opført af Københavns almindelige boligselskab.

Made with