KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

BOLIG- OG BYGGEFORHOLD 1 1 5 Socialt boligbyggeri opførte i Husum 350 lejligheder i disse tre år og 400 i 1948-49. Arbejdernes Andels Boligforening opførte i 1951 400 lejlighe­ der og 2 andre boligforeninger tilsammen godt 100 lejligheder i Husum, således at 2.800 eller over 60 pct. af de 4.500 lejligheder, der blev opført mellem 1940 og 1955 skyldtes sociale boligforeninger. Københavns kom­ mune har i de femten år opført 600 lejligheder og private bygherrer ca. 500 lejligheder i etagebyggeri og ca. 600 i villaer o. lign. De 600 villaer er ca. en fjerdedel af alle villaer o. lign., der i disse år er opført i København. Ved udstykningen af Husum landsbys gamle markjorder til parcelbebyggelse blev vejene lagt langs de gamle markskel, der strålede stjerneformigt ud fra landsbyen. Sektoren mellem Glumsøvej, Merløsevej og Smørumvej var ikke blevet udstykket til parcelgrunde, men den midterste del var anvendt til Husum skole m. m. Uden om denne placeredes en væsentlig del af KAB’s byggeri i krigsårene, bl. a. rækkehuskomplekset »Humlevænget« med 400 lejligheder. Kommunens byggeri blev lagt på et tidligere gartneris grund syd for Tersløsevej (herunder 120 rækkehuslejligheder) og på arealerne nord for Husum landsby og mod Vestenceinten. Under fællesbetegnelsen »Voldparken« byggedes her i årene omkring 1950 af kommunen, AAB og Socialt bolig­ byggeri en samlet bebyggelse på 1.100 lejligheder med bl. a. 6 højhuse på 7 etager. (Se billedet fra Husum side 97). Det øvrige nybyggeri er i det væsentlige opført på de tidligere ubebyggede grunde mellem Vestenceinten og Herlev og Gladsaxe kommune samt på nogle grunde lige vest for Islev station. Af komplekser, der var under udførelse i 1955, skal fremhæves de tid­ ligere omtalte 500 aldersrenteboliger nord for Husum skole. Fabriksbyggeriet i Husum ligger først og fremmest i og omkring industrikvarteret ved Gade- landet. lige nord for Husum landsby. Brønshøj kvarter strækker sig som en ca. 1 km bred zone fra Grøndals- åen i syd til Utterslev mose i nord, med østgrænsen langs Godthåbsvej, Degne­ mosen og Hyrdevangen. En trediedel af kvarterets 10.000 lejligheder i 1940 var villaer mod kun ca. en femtedel af de 900 nybyggede lejligheder. Der var næsten lige så mange nyopførte rækkehuse som villaer. Brønshøj er et typisk næsten udbygget boligkvarter. Det større byggeri samler sig omkring Adventskirken med etagebyggeriet lige syd for Sallingvej og Socialt boligbyggeris rækkehusbebyggelse, Hegnshusene, med 200 lejlig­ heder lidt nordligere. 3 -4 af etagehusene er opført af faglige stiftelser o. lign., og ét, Sallinghus, med et af byens smukkeste haveanlæg, af KAB. Halvdelen af ikke-boligbyggeriet skyldes offentlige institutioner som Frederiksgård skole, Adventskirken og flere børneinstitutioner. I Utterslev skyldes ca. 98 pct. af boligbyggeriet kommunen eller sociale boligselskaber. Den største bygherre i de femten år var Socialt boligbyggeri, der opførte 2.100 lejligheder eller 45 pct. af hele byggeriet fordelt på 7 komplekser, de fleste med store indbyggede altaner. Den næststørste byg