KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

BOLIG- OG BYGGEFORHOLD 1 0 3 lejemål eller med forbedringer m. v. godkendtes dog kun to trediedele af ansøgningerne helt. Loven af 1951 afløstes af lo v e n a f 14 . ap ril 1 9 5 5 , hvorefter der blev tilladt yderligere procentvise lejeforhøjelser. Procentens størrelse er gradueret efter lejlighedens alder m. m. og kan for lejligheder med centralvarme opført mellem 1890 og 1939 stige til 24 pct.’s tillæg til lejen i 1939. Samtidig be­ stemtes, at for alle lejligheder, som havde været udlejet før 1. januar 1949, og hvor ejeren havde den indvendige vedligeholdelse, hensættes et beløb på fra 8 til 10 pct. af huslejen på en særlig vedligeholdelseskonto for hver lejlighed. Det opsigelsesforbud, der indførtes i 1939 sammen med husleje­ stoppet, opretholdtes bortset fra 2-familiehuse, hvor ejeren bebor den ene lejlighed. Endelig kan nævnes, at de efter loven af 1943 oprettede fremleje­ nævn blev nedlagt i 1955, samtidig med at opsigelsesforbudet for fremlejede værelser og møblerede lejligheder ophævedes. Spørgsmål om lejen i fremleje­ mål henlagdes herefter til de alm. huslejenævn, der i 1955 behandlede ca. 1.000 fremlejesager. L e jlig h e d s b y g g e n e ts fo rd e lin g e fte r b yg h errer m . m . Af de 6.500 lejligheder, K ø b e n h a v n s k o m m u n e har opført, er over halv­ delen eller 3.500 aldersrenteboliger, der findes i 9 færdige komplekser spredt over byen. Endvidere er i 1955 påbegyndt et kompleks, Husumvænget, med godt 500 lejligheder, af hvilke 320 er taget i brug i 1956. Af aldersrente­ boligerne er godt 600 lejligheder på 2 værelser (for ægtepar), mens 3.400 (for enlige) er på 1 værelse (i almindelighed med alkove). Lejlighedernes arealer er henholdsvis 46 og 37 m2, og de har alle centralvarme og eget køkken og W.C. Fælles er baderum, festsal og udleveringslokale fra folke- køkkenerne, hvor de beboere, der ikke selv kan eller vil tilberede deres mad, kan købe middagsmad. De 3.000 lejligheder, kommunen iøvrigt har opført, omfatter en række forskellige komplekser fra 3 små rækkehusbebyggelser på hver 8 -9 lejlig­ heder til St. Vigerslevgårds 34 længer på 3 etager med ialt over 600 lejlig­ heder. Af særligt krigspræget byggeri kan nævnes de ca. 200 svenske træhuse, der blev opført efter krigen, væsentligst i Valby og Vigerslev, samt kollegie- lejren »Ballonparken«, der findes i træhuse, som i 1948 blev ombygget og indrettet til kollegium af boligministeriet og administreres af Københavns kommune. Træhusene og flere af stenkomplekserne har ikke centralvarme. De 300 lejligheder under udførelse omfatter dels 2. afsnit af sygeplejerske­ boligerne ved Bispebjerg, dels en karré i Edvard Griegs Gade til erstatning for nedrevne træhuse fra forrige krig. Næsten halvdelen af lejlighederne fra 1940 til 1955 er opført af so cia le b o lig selskab er, først og fremmest af de 4 store boligselskaber, der stammer 8*