KøbenhavnsKommunalforfatning_1840

36 Flemm ing D ahl Udvikling e fte rh a and en havde k en d t døde og magtesløse. Men ikke nok herm ed, havde forskellige fak tiske Fo rho ld — hø je re Konsum tion og K omm unalafg ifter, K o nk u r­ rence m ed an d re Byer, Sundto ld og Smugleri — bevirket, a t H ovedstadens hele Økonom i, i Modsæ tning til Landets øvrige S tæders, va r i stadig og stæ rk T ilbagegang .1) P a a en Genoplivelse af de gam le Sæ rrettigheder er der im id lertid ingen, der tæ nk er; blot a t opnaa L igeret vilde volde Vanskelighed. Men, un derstrege r Andragendet, een vidtræ kkende Reform vilde i hv e rt F a ld ikke ku nn e træde nogen and en Bys Interesse fo r næ r: Ind fø relsen af en fri og selvstændig K omm unalfo rfatn ing fo r Køben­ havn. Allerede F red erik I I I ’s Privilegier havde tilsag t S taden en sa ad an F o rfa tn in g , et ko stb a rt Retsgode og dog ikke nogen F o rre t frem fo r an d re K omm uner.2) Mere end de øvrige Byer, hvor en enk elt statsudnæ vn t M ag istratsperson ævner a t overse alle vigtigere Forho ld, h a r H oved staden m ed sine 120.000 Indbyggere en F o rfa t­ n ing behov. Dens Em bedsmænd fo rm a a r ikke a t over­ skue alle Anliggender, medens p a a den and en Side Adm i­ n istra tio n sby rd e rn e tynger E rhvervene til Jo rd e n .3) Ikke m indst Fattigvæ senet, som m an h a r p aad rag et en over­ orden tlig Gæld, og Almueskolevæsenet afgiver Eksem pler paa, hv ad Mangelen a f en fri K omm unalfo rva ltn ing h a r k u n n e t føre til. Herm ed vil A ndrageren ikke have re tte t nogen K ritik mod de Personligheder, som fo r T iden sta a r i Spidsen for Hoved staden ; m en disse vil ikke ku nn e løse deres Opgave uden i S am virke m ed en fri og selvstændig K omm unal­ fo rfatn ing , »en K raft, der, hensigtsmæssigen ordnet,

!) Sst., Sp. 1233—34. 2) Sp. 1233, 1234—35. 3) Sp. 1235—36.