KøbenhavnsKommunalforfatning_1840

K øbenhavns K omm unalforfatning af 1840 23 sesform , som m an betrag tede m ed Æ rbø d ig hed1) og vat­ rede til at søge udviklet. F o r en Del dog nok i H aab om, at Befolkningens T rang til at prøve sine K ræ fter u n d e r friere F o rho ld skulde ku nn e finde Udløsning inden for de lokale Centrer, Købstæder og Sogne. I de liberale Politikeres Ø jne var den komm unale F ri­ hed den Basis, hv o rp a a det politiske Selvstyre skulde op ­ bygges. Man tog derfo r eet Sk rid t ad Gangen, ud en at m an dog lod sig stille tilfred s ved Regeringernes In d røm ­ melser. Sine alm enpolitiske K rav solgte m an ikke for en Ret L inser — m an gem te dem til bed re Tider! I denne Samm enhæng bø r det dog bemæ rkes, a t den politiske F rih ed i flere S tater, isæ r i Norge, gik fo ru d fol­ den kommunale. I D anm a rk fulgte Udviklingen den mere natu rlige eller »organiske« Vej fra komm u n alt til politisk Selvstyre. Endvidere m aa det betones, a t det Lag, der fik Magten inden fo r Kommunerne, blev den hø jere Mellemstand, i Sognene de velstillede Gaardmænd, inden fo r Byerne G rundejere af en viss Betydning og solide Næ ringsd ri­ vende. Som Julirevo lu tionen v ar Bourgeoisiets sejrrige Opgør m ed A ristokratiet og ind varslede F rihandelen s og F riko nku rren cen s T idsalder, »juste m ilieu «ets G lanspe­ riode, saaledes blev de nye K omm unalfo rfatn inger Udtryk for det brede Borgerskabs nyvundne Position inden for de stedlige Sam fund. Denne Klasse havde ba a re t S tridens Byrde, den høstede, ikke m ed Urette, F ru g ten heraf. Videre v ar F rih ed sk rav et endnu ikke blevet ud strak t. Ogsaa den offentlige D iskussion h erh jemm e bæ rer Vidne derom . Det klinger igennem i det — 1834 stiftede — liberale Ugeblad »Fædrelandet«s Ledere, der frem fo r indirekte Valg og ubegræn set Valgret fo re træ kk er direkte x) Meget subjektivt siger Bergsgård (anf. Skrift, S. 11): »det hadde røter i mellomalderen, var ein del av den historiske arven som også konservative politikarar [!] hadde vyrdnad for«; sml. ovf. S. 15.