KøbenhavnsKommunalforfatning_1840

22 Flemm ing D ahl vision, der jævnstillede M ag istrat og By raad , m aa tte den p rø jsiske »Revidierte S tåd teordnung« af 17. Marts 1831 dog betrag tes som et Mønster fo r en m aadeho ld en liberal K om m u n alfo rfatn ing .1) Saaledes ogsaa i D anm ark . Baade Mand og Mand im el­ lem, i P ressen, u n d e r Kancelliets Overvejelser og S tæn­ dernes F o rh an d lin g e r kom den p rø jsiske Lov til a t spille en Hovedrolle. Nogen Betydning fo r K øbenhavn fik ogsaa det Udkast til en sies vig-holstensk »S tådteordnung«, som Regeringen i Aarene 1835 og 1838 forelagde fo r H ertugdømm ernes S tænderfo rsam linger. Det forenede den allerede bestaa- ende F rih ed ved Valget a f M agistratens F le rta l m ed det dan ske L ighedssystem ved Valget af Borgernes R ep ræ ­ sen tan te r.2) De P u n k te r, hvor disse »S tådteordnungen« i særlig Grad kom til a t paav irk e Hovedstadens K omm una lfo r­ fatn ing , vil senere blive berørt. Overalt i Midt- og V esteuropa spores da i første Men­ neskealder a f det 19. H u n d re d a a r en S trøm ning hen im od komm u n a lt Selvstyre. I de fleste Lande n a a e r den til Gennem b rud i 1830rne. Dette gæ lder ikke blot ko n stitu tio ­ nelt styrede S tater, m en ogsaa enevældige M onarkier, som t. Eks. P rø jsen og D anm ark . Der var h e r et Felt, hvor Regering og Opposition kund e mødes i et re su lta trig t S am virke i T idens Aand. I Kom ­ m un ern e saae begge P a rte r det egentlige G rundlag fo r baade Lovgivning og Forvaltn ing . F o r konservative S tatsmæ nd i T y sk land og E ng land var det stedlige »selfgovernment« en hjemm eg roet Sty re l- 1 ) Om Forholdene i Prøjsen se Munch, II, S. 115— 17, og den dér citerede Litteratur. Selve Forordningerne findes i L. v. Rønne: »Die preussischen Stådteordnungen vom 19. November 1808 und vom 17. Mårz 18 3 1. . . . « (Breslau 1840). 2) Munch, II, S. 109.