KøbenhavnsKommunalforfatning_1840

K øbenhavns K omm unalforfatning af 1840 11 som beh ersk er baad e D anm ark s Ind fø rsel og Udførsel, er det i disse Aar, som om København ikke k a n vinde med. Det sko rte r tilsyneladende baad e pa a Mænd og Mandsmod, Maal og Midler. I O rla L ehm anns »E fterladte Skrifter« h a r Skildringen af dette »K jøbenhavn i F re d e ­ rik V I’s Dage« fund e t et iron isk -hum o ristisk , m en be ­ vidst fo rtegn et U d tryk .1) I disse S tagnations- eller T ilbagegangsaar søger Hoved­ staden T rø st i den overdaadige Guldalder i K unst og L ittera tu r. »Vi vare saa a t sige alle æsthetiske«, ud taler den K ierk egaard ’ske »T ranslateur« i H ertz’ »S temninger og T ilstande« (1839) ,2) det digteriske U d tryk fo r T idens Konservatism e — a f »Fædrelandet« døbt »Forstem ninger og S tilstande«.3) Navnlig Scenens Kunst nyder den te a te r­ glade Bys Gunst, allerede dengang dog m ed en viss T il­ sæ tning af Nutidens uvedkomm ende Optagethed af Ud­ øvernes Privatliv. Dog spores ogsaa S trøm n inger af stø rre Dybde, af social og politisk Interesse. Baade F attig væsenets For- m aal, dets O rgan isation og Økonom i er u n d e r Debat. »P o- l i t i k besk jæ ftiger isæ r de mere alvorlige Folk«, skriver P ro fesso r theol., senere Biskop N ikolai F og tm ann til P eder H jo rt 1831.4) Derim od er det ubestrideligt, a t den politiske Interesse v ar ringe fø r 1830. Dette er næppe un atu rlig t. Under Kampen fo r det d ag ­ lige B rød m aatte P riv atm an d en »kaste av i de næ rm este krav«, ligesom Regeringen u n d er Krig og Krise saae sin !) I (1872), S. 205—33; S. 233 tilstaar Lehmann selv, at Fremstil­ lingen ikke er uden Tendens. 2) S. 219. — Paavisningen af, at »Translateuren« skal identificeres med Søren Kierkegaard, »Harriet« med P. V. Jacobsen, skyldes Frithiof Brandt; jfr. »Den unge Søren Kierkegaard« (1929), S. 1—70, spec. S. 47 ff. 3) »Fædrelandet« 25/io 1839, S. 29. 4) 8/i 1831, Udvalg af Breve til P. Hjort, I (1867), S. 290.