KøbenhavnsKommunaleSkolevæsen_1928-31

66 følge Vikarens Arbejde, og det kan til Tider endnu være nødvendigt at vejlede ham, hvis han kommer ud for noget, der er ham fremmed, eller som han tager forkert paa — hvad enten saa Inspektøren vil gøre det selv eller henvise ham til en Lærer, hvor han kan faa den tiltrængte Vejledning. Imidlertid er det saaledes, at man ikke altid kan følge den Bestemmelse, at Vikaren det første Aar i alt væsentligt kun anvendes ved sin egen Skole; det er uheldigt, fordi Inspektøren saa ikke uafbrudt kan fortsætte sine Iagttagelser af Vikaren. Han har vel i sine og de uddannende Læreres Iagttagelser under Uddannelseskursuset et Grundlag for sin Bedøm­ melse, men i den Tid har Vikaren ikke arbejdet helt paa egen Haand, saa disse Iagttagelser skulde derfor gerne suppleres ined andre fra den følgende Tid med

det mere selvstændige Arbejde, for at Bedømmelsen kan blive saa alsidig og rigtig som muligt. Det er nemlig af stor Vigtighed, at denne Bedøm­ melse er velbegrundet — hvad enten den kommer fra Vikarens egen Skole eller fra andre Skoler, hvor han har virket; thi hvis man mener, at en Vikar ikke er brugelig, er det mest humant at lade ham træde fra snarest muligt. Det kan være et tvivlsomt Gode at lade ham forsøge et Aar til, i hvert Fald da, hvis Resultatet saa alligevel bliver, at han maa gaa. Vikarerne ansættes jo kun for et Aar ad Gangen og opnaar ikke Nyansættelse, medmindre de har vist sig velskikkede til Gerningen. I de Aar, Vikarordnin­ gen har virket, er der uddannet lidt over 700 Vi­ karer; af disse har c. 4 % maattet fratræde uden at opnaa fast Ansættelse.