KøbenhavnsKommunaleSkolevæsen_1928-31

og de unge, der kun har haft lidt eller maaske slet ingen praktisk Øvelse udover Seminarietiden, for- staar næppe fuldt ud at vurdere, hvad de ser. De maa hellere meget snart tage fat paa at prøve selv — saa vil de nok mærke, at det ikke altid er saa let, som det maaske ser ud til. Der er Skoler, hvor man har ment, at det ikke var nødvendigt at lade Vikarerne gaa hele Uddan­ nelsestiden i det samme Skema, men har skiftet midt i, enten med hele Skemaet eller med nogle af Fagene. , i Under Uddannelsen bør Læreren øve Vikaren i at inddele og tilrettelægge Timerne og at gennem­ føre dem efter den lagte Plan, vejlede ham i de Metoder, han faar Brug for, og i det hele søge at udvikle hans Teknik og vænne ham af med muligt daarlige Undervisningsvaner. Vikaren bør saa vidt muligt deltage i alt i Klassen forefaldende Arbejde, f. Eks. kontrollere Regnestykker og rette Stile, og der kan maaske herunder blive Lejlighed til at vise, at ligesom en Stil kan skrives ordentlig eller sjusket, saaledes kan det ogsaa være med Rettelserne. Gennem de mange Aars Arbejde med Vikarerne har jeg faaet det Indtryk, at Uddannelsen, saaledes som den praktiseres af dygtige Lærere, giver et for­ træffeligt Resultat. Gang paa Gang har jeg hørt Inspektører og uddannende Lærere udtale deres Glæde over den øjensynlige Fremgang hos Vikaren i Uddannelsestiden — saavel med Hensyn til det rent tekniske som til Optræden over for Klassen. Vikarerne faar gennem deres Uddannelse en — ofte stærkt tiltrængt — praktisk Indøvelse og tillige et nyttigt Kendskab til de specielle københavn­ ske Forhold. Hvad forøvrigt dette sidste angaar, bør Vikarerne i nogen Grad orienteres udover det, de bliver kendt med i Undervisningstimerne, og det er rimeligt, at denne Orientering gives Vikaren af den Lærer, der har Hovedparten af Timerne. Uddannel­ sesskemaet er vel som oftest lagt saaledes, at Vi­ karen har et forholdsvis stort Antal Timer hos en enkelt af Lærerne og i dennes Klasse; det er i hvert Fald heldigt, hvis det er Tilfældet, da Vikaren saa kan faa et godt Kendskab til denne Klasse og har Mulighed for i særlig Grad at komme i Kontakt med den; men Læreren faar ogsaa Lejlighed til at faa et ikke ringe Kendskab til Vikaren og tit An­ ledning til at komme med vejledende Oplysninger.

I »Dansk« kan Læreren saaledes oplyse, at der er flere Vejledninger i dette Fag, tale med ham om disse og vise Overgangen fra den ene til den anden. — Ogsaa kan Læreren gøre Vikaren opmærksom paa, hvor vigtigt det er altid at være klar over Læse­ planens Fordringer, hvorfor han, naar han kommer i et Vikariat, snarest muligt skal gøre sig bekendt med, hvad Læseplanen kræver for de Fag og de Klasser, han skal undervise i, og med det samme indprente ham, at det ikke er nok at undersøge, hvad der kræves i den bestemte Klasse; det er nød­ vendigt ogsaa at undersøge, hvad der skal være lært i de foregaaende Klasser. Desuden maa Vikaren ikke glemme at læse Planens almindelige Bemærk­ ninger, som tit indeholder noget af det vigtigste. Ganske naturligt maa Læreren ogsaa sætte Vi­ karen ind i det administrative, f. Eks. hvorledes Klasseprotokollen skal føres. Det er naturligvis ingen Kunst at »raabe Børnene op« og sætte Prikker eller skrive s, m. eller u, men det kan være en Kunst at afgøre, om det skal være s, m eller u, og det er derfor rimeligt at vejlede Vikaren i, hvorledes man skal forholde sig med Forsømmelser af forskellig Art, med Mulktering, med Ind- og Udskrivning af Elever i Aarets Løb o. s. v. Endvidere har Vikaren godt af at vide lidt om Pensaprotokollens Førelse, og at alle Straffe skal ind­ føres i Straffeprotokollen, men at man absolut ikke skal tilstræbe at fylde den paa kort Tid. Det kan oplyses, at Børnene i visse Tilfælde kan faa Briller betalt paa Skolen og til visse Tider faa Træsko der. Dette og adskilligt andet, vil man maaske sige, er kun Smaating. Men vi maa huske, at mange af Vikarerne staar helt fremmede overfor Forhold, som vi andre finder ganske dagligdags. Det, der er nævnt, er da ogsaa noget, som er praktiseret ved adskillige Skoler; undertiden har Inspektøren selv paataget sig at informere Vikarerne derom. For øvrigt maa Inspektørernes Forhold til Vika­ rernes Uddannelse vel blive saaledes, at saalænge Vikarerne er under Uddannelse hos de forskellige Lærere, er Inspektøren nærmest iagttagende; han følger Vikarens Arbejde og danner sig et Skøn der­ over. Naar de 10 Uger (ca. 240 Timer) er omme, og Vikaren skal til at arbejde paa egen Haand, bliver det Inspektøren, der bedst kan iagttage og