KøbenhavnsKommunaleSkolevæsen_1928-31

Foredrag om Københavns Skolevæsens Vik aruddannelse holdt af Viceskoledirektør Arild Sørensen paa Inspektørmødet den 22. Februar 1929.

Før den nuværende Vikarordning traadte i Kraft, havde Skolevæsenet en Ordning, der for Vikarerne var mindre heldig baade i økonomisk og pædagogisk Henseende — økonomisk, fordi de kun fik Beta­ ling for det Antal Timer, de vikarierede, og derfor aldrig vidste, hvilken Indtægt de kunde regne med — og pædagogisk: ja, oprindelig var det saaledes, at der overhovedet ikke blev givet dem nogensom­ helst Vejledning med Hensyn til deres Arbejde ud over, hvad der — nærmest tilfældigt — kunde falde af under deres Virksomhed omkring ved Skolerne. Under Viceskoledirektør Rolsted blev Spørgs- maalet om Uddannelse af Vikarerne taget op, og der arrangeredes Demonstrationer for dem i for­ skellige Fag og forskellige Klasser. Dette havde selvfølgelig en ikke ringe Værdi, navnlig for de Vi­ karer, der i Forvejen havde nogen praktisk Øvelse og derfor bedre kunde vurdere og drage Nytte af Demonstrationerne; men det var dog ikke tilstrække­ ligt til at give dem en solid Basis for deres Arbejde herinde. Mange af dem forløftede sig aldeles paa et Arbejde, som de ikke havde Betingelserne for at tage op paa rette Maade, og andre kom ind i en skæv Skure. Disse for Vikarerne uheldige Forhold virkede til­ bage paa Skolen paa flere Maader, bl. a. blev det efterhaanden vanskeligt — vel særlig paa Grund af de usikre økonomiske Forhold — at faa velkvalifice­ rede Vikarer; der var en Tid, hvor dette var i høj Grad Tilfældet for de mandlige Vikarers Vedkom­ mende. — Dertil kom, at hele den løse Maade, hvorpaa Vikarforholdene var ordnet, vanskelig­ gjorde en rationel Bedømmelse af Vikarerne og dermed en Frasortering af mindre brugbare Kræf­

ter. Var de først kommet ind som Vikarer, gled de allerfleste ogsaa ind som Timelærere og fik efter 3—4 (til enkelte Tider endog 5— 6 ) Aars For­ løb fast Ansættelse. Ganske vist var der ved Afgø­ relsen af denne en Mulighed forAfsked; men man var altid betænkelig ved at afskedige efter saa lang Tids Arbejde ved Skolen. Der maatte gøres noget for at forbedre Vikar­ forholdene, og saa kom Vikarordningen af 1918. Den gav for det første en økonomisk Ordning, som sikrede Vikarerne en fast Indtægt, og man kunde vente, at dette vilde bidrage til at skaffe København den fornødne Tilgang af velkvalifice­ rede Kræfter; det har ogsaa vist sig at være Til­ fældet. Men Vikarordningen gav ogsaa noget andet — noget nyt og meget vigtigt, nemlig Bestemmelsen om, at der skulde gives Vikarerne en særlig Uddan­ nelse, inden de begyndte paa deres egentlige Vikar- tjeneste. Ganske vist har Vikarerne faaet Vejledning i Undervisningsfærdighed paa Seminariet, men vi ved jo nok, at Forholdet ikke er saaledes, som jeg engang ved en Diskussion,om Undervisningsvejledning Nr. 1 hørte hævde: at lige som en Haandværker er ud­ lært, naar han har aflagt sin Svendeprøve, saaledes er Læreren udlært, naar han har taget sin Eksamen, og at der derfor ingen Grund var til at komme med Vejledninger. Nej, Læreren er ikke færdig (og Svenden for Resten heller ikke). Paa Seminariet har Eleverne faaet nogen Teori om Undervisning, men meget lidt praktisk Øvelse. Naar de kommer herind, har de maaske nok haft Lejlighed til siden deres Dimis