KøbenhavnsKirkesag_1926-29

285 ligefrem virker skadeligt for Kirken og for Guds Riges Sag, kan det altsaa ikke fastslaas tydeligt nok, at større Sogne er Vejen til at fjerne Befolkningen fra Kirken, mindre Sogne Vejen til Forbin* delse med den. Og i København kan man desværre ikke som paa Landet motivere større Sogne med Automobilerne. Men det betyder een Ting til: at Sogneprincipet vil lide afgø* rende Skade. Og noget af det mest forbavsende i Kirkesagens Ud* vikling er, i hvor høj Grad det er lykkedes, trods alt, at faa noget af en Sognebevidsthed frem — navnlig i Forstæderne. Folkekirke* ligt set er det en uhyre Værdi, at Kirkens Arbejde i stigende Grad er blevet et Sognearbejde, men det bevarer kun denne Værdi, saa længe Rammerne er forsvarlige. Den kirkelige Økonomi er saadan, at de samlede kirkelige Ud* gifter i København og paa Frederiksberg andrager c. 3 Kr. pr. 1000 Kr. Skatteindtægt. I Provinsen 4— 5 Kr. og paa Landet c. 7 Kr. Det samlede Beløb for København og Frederiksberg viste igennem nogle Aar en Stigning; det kulminerede i 1925*26 med 2.519.000, dalede derefter og var for Aaret 1927*28 2.156.000, altsaa 3 Kr. pr. Hoved. Det er dette Beløb, som virker forfærdende. Der har tidligere mødt os Klager fra Landet over, at København er et kirkeligt Skattely — nu klages der altsaa ogsaa over, at de kirkelige Udgifter her er for høje. Det drejer sig altsaa om 3 Kr. pr. 1000 Kr. i •Øjeblikket, og tror mon noget Menneske for Alvor, at det vil ændre det aller* fjerneste i Befolkningens Stilling, om Beløbet kunde sættes ned til .2,50 Kr.? Men der er et Par Ting, det er værd at lægge Mærke til. For det første, at i hvert Fald Kirkefondets nye Kirker ikke betyder nogen Forhøjelse af Skatteprocenten. Hvad Lønninger angaar bliver der nemlig kun oprettet nye Sogne, naar der er et vist Overskud efter en fastsat Skala, saa her bliver ikke Tale om nogen Forhøjelse i Skatteprocenten. Det kunde der højst blive Tale om ved, hvad der angaar Kirkens Drift, men da Kirkefondets Kirker som bekendt ikke faar Tilskud til Driften fra Ligning, kan det altsaa ikke blive dem, men kun nye selvejende Kirker, som kan komme til at sætte Procenten en Smule i Vejret. Dernæst er det værd at bemærke, at medens de andre Kirker — efter en Opgørelse for et Par Aar siden — gennemsnitligt hver krævede over 70.000 fra Ligningen, faar Kirkefondets Kirker gennemsnitligt knapt 30.000, saa der kan ikke tjenes Alverden ved at faa nedlagt enkelte af dem. Men selvfølgelig er der Grund til at overveje, om der ikke kan spares noget, uden at det gaar ud over Kirkens Virkekraft. I de Tider, da vi her hjemme svømmede i Penge, blev der oprettet Kirkekor i ret stor Stil, og Kordegnelønningerne blev sat i Vejret, Den væsentlige Begrundelse for hele denne Nedskæring synes at være den, at en billigere Økonomi ventes at ville stille Befolk* ningen mere velvillig overfor Kirken.