KøbenhavnsKirkesag_1926-29
197 ynder at forsøge sig med Kirker i en Slags Fyrtaarn- eller Pakhusstil, vilde forstaa, at der trods alt er saa megen kirke lig Tradition i store Dele af Befolkningen, at de holder af en Kirkebygning, som svarer til, hvad de kender hjemme fra Landet, og at denne Følelse kirkeligt set ubetinget er en Værdi. Timotheus Kirke vakte denne Følelse, og den medvir kede i høj Grad til dens Popularitet. Men der har ogsaa været en anden Grund, at den Mand, som stod i Spidsen, Pastor Kr. Jensen, var den rette Mand. Jeg skal ikke komme ind paa hans personlige Egenskaber, men hvis nogen skulde mene, at han, for paa det vanskelige Tidspunkt at kunne gennemføre Sagen, i en sjælden Grad maa have været en Folkets Mand med Folkets Anskuelser — saa er det ganske morsomt at tænke paa, at inden han faa Aar tidligere i moden Alder var blevet Præst, havde han været stærkt med i det politiske Liv i Nordsjælland — som udpræ get konservativ! Altsaa: det er ikke ydre Ordninger, saa lidt som en Præsts Meninger om Dit og Dat, der er afgørende, men ganske andre Ting. Og da først og fremmest Spørgsmaalet om den rette Mand. Det var saare overmaade meget nemmere, om det, der er i Vejen, i nævneværdig Grad kunde ændres, blot ved at lave om paa Tingene og faa Folk med visse patenterede An skuelser. Ak ja, det er forstaaeligt, om der er dem, der tror, at slige nemme — og saa behageligt upersonlige — Genveje fører til Maalet. Jeg gør det ikke, og jeg mener at have Histo rien paa min Side. Men saa er Dogmet ganske vist færdigt. Der er andre Synspunkter for dette Spørgsmaal — selv om jeg finder, de fører til samme Resultat. Her har jeg holdt mig til dette ene, for jeg synes, det er for let købt, at disse ydre Ordninger skal figurere som en Hindring for Evangeliet. Saa ved jeg naturligvis godt, at en øjeblikkelig Agitation kan ska be øjeblikkelige Vanskeligheder, men den Agitation, som ikke har Rod i Virkeligheden, har alle Chancer for snart at løbe tør. Men selvfølgelig er det ikke udelukket, at man kan snakke saa længe om disse formentlige Vanskeligheder, at noget i den Retning tilsidst skabes — hvilket som bekendt betyder: dan nes af intet. Dette til Eftertanke. Men Kirkesagens Alpha og Omega er dette: Bed derfor Kirkens Herre, at han sender de rette Arbejdere til sin Høst. Saa — og kun saa — kan Høsten komme i Lade. Og saa er det Guds Aand, der gør det — selv om den samme Aand kan bruge baade menneskelige Redskaber og menneskelige Ord ninger. P. Helweg-Larsen.
Made with FlippingBook