KøbenhavnsKirkesag_1926-29

196

selvfølgelig i de Sogne, hvor Kirken ikke — som det skal være Tilfældet i Kirkefondets Sogne — er skilt fra Folket ved en Mur af Privilegier, finde anderledes aabne Døre i Befolknin­ gen. Mig bekendt, er dette ikke Tilfældet; ja, jeg mindes end ikke at have set nogen paastaa, at det er saadan. Tværtimod mener jeg ved et bestemt Eksempel at kunne vise, at det er en grundforkert Tankegang, at vore Rettigheder skaber sær­ lige Vanskeligheder. Jeg tænker paa Forholdene der, hvor jeg kender dem bedst, i mit gamle Sogn, Timotheus Sogn. Og jeg kan tale om det saa meget bedre, som min personlige Andel i Sagen var den negative, at skabe Vanskelighederne. Det vil være i frisk Minde, at »Social-Demokraten« for tre Aar siden pludseligt og uventet rettede et voldsomt Angreb paa Kirkefondet. Man husker maaske ogsaa, at et af Angrebs­ punkterne var Timotheus Præstebolig, som var bygget et Par Aar i Forvejen, da jeg var Præst derude. Med sine Trappe­ gavle tog den sig unægtelig ogsaa større ud end det beskedne Menighedshus, der brugtes til Kirke. Den var bygget saaledes, at dens Facade skulde virke — og man tør sige, at det i nogen Maade lykkedes. Umiddelbart efter Angrebet begyndte i Sognet en ny stor Indsamling til den endelige Kirke. Man gøre sig Stillingen klar. Alle kunde se Præsteboligen. »Social-Demokraten« er Sognets Blad — der er væsentlig en Arbejder- og Funktio­ nærbefolkning — og det brugte i tre, fiie Uger dagligt flere Spalter til at angribe Kirkefondet, hvilket Angreb mere og mere samlede sig om Spørgsmaalet om Særrettighederne. Og hvis nogen trods alt skulde have overset, hvori disse bestod ved en Kirkefondskirke, kunde de læse derom i en Piece, Kirkefondet omdelte, saa vidt muligt, i alle Hjem i Byen. Og selvfølgelig fik de Folk, som gik ud for at faa tegnet Bidrag til en saadan Kirke, Kærligheden at føle. De blev af og til halvvejs smidt ned ad Trappen. Men Indsamlingen gik alli­ gevel sin Gang, og snart begyndte man at bygge. Og hvad skete? Da Kirken rejste sig, var det ikke fri for, at Sognets Folk var stolte af deres smukke Kirke. Det kunde hænde, at Menne­ sker, som i Vrede havde strøget deres Bidrag, atter kom og vilde være med. Alt i alt er der til Kirken i de tre sidste Aar indsamlet c. 70,000 Kr. i et Distrikt paa i Realiteten c. 7000 Mennesker (da Sognet skulde have to nye Kirker, samledes der kun ind til denne i det ene Distrikt), foruden omkring 25,000, der tidligere var samlet ind, og hvad der kommer se­ nere. Og paa Indvielsesdagen var der over 3000 i Kirke ved de tre Gudstjenester, deraf den ene Børnegudstjeneste. Hvorfor gik det nu saadan? Saa vidt jeg kan se af to Grunde. Først den rent ydre Grund, at enhver kunde se, det var en »virkelig« Kirke. Gid vore moderne Arkitekter, som af og til