KøbenhavnsKirkesag_1926-29

185 for- Og dermed bliver Kirkesagen for ham i Virkeligheden det sam# me, som Kirkebygningerne er for os, et ydre Middel, et Redskab. Men samtidig vil han have dette Redskab lavet saaledes om, at vi mener, det ikke mere rigtig kommer til at svare til sin Hensigt. Jeg mener, det vilde være en Ulykke for Kirkesagen, om hans Syn sej# rede — men jeg kan tilføje, at jeg overhovedet egentlig ikke kan tænke mig Muligheden af, at noget saadant kunde ske i Kirkefondets Bestyrelse paa den Maade, han ønsker det. Alligevl er jeg Professor ren i høj Grad taknemlig for hans Artikel. Jeg synes nemlig, at den med overvældende Tydelighed fastslaar visse Ting, som trænger til at slaas fast. 1. Den viser klart, at den Vej, han foreslaar, er en ny Linje — altsaa at Kirkefondet alligevel i Grunden har en helt anden Linje, selv om denne ikke altid ligger lige klar for Dagen. 2. Den viser klart, hvad det rent folkekirkelige Standpunkt inden #• for Kirkesagen vilde føre til, om det sejrede. Ganske simpelt Kirke# fondets Død — og ikke en Død i Skønhed eller en Død i Kamp, men slet og ret en Død »af Mangel paa Luft og paa Vejr«. Jeg over# ser ikke, at Professoren ogsaa under den nye Ordning har Plads til Kirkefondet, ja endogsaa, saa det i Hovedsagen fortsætter »gan# ske som hidtil«- Han nævner hele 10 Opgaver, der vil ligge til det, og da de fremtræder indledede af et »navnlig«, lean der være uanede Muligheder bagved. Men han kunde have gjort det hele langt enk#; lere ved blot at skrive: Kirkefondets Opgave bliver derefter ganske simpelt at være Executor i sit eget Dødsbo. Ja, saadan er det i hvert Fald ud fra Kirkefondets hidtidige Syn paa, hvad det skulde være.. Jeg anser det derfor for overflødigt nærmere at drøfte disse 10 saare hæderlige Opgaver, som Kirkefondets Sekretær til den Tid skulde arbejde med. Bestillingen frister ikke. 3. Artiklen viser klart Nødvendigheden af et Enten— Eller - Jeg mener i høj Grad, der er Mening i Prof. Warmings Forslag — selv om det er en forkert Mening, fordi den gaar ud fra en forkert For#; udsætning, men Mening er der absolut deri, ligesom der forekommer mig at være Mening i Kirkefondets Standpunkt. Der er en Idé i begge Dele, selv om den ene Idé synes mig arm og mager- Men det er altsaa to Veje, og jeg mener i og for sig, at vi næppe kan blive staaende, hvor vi staar, ret længe. Og saa bliver Spørgsmaalet: skal vi vælge den Warmingske Vej helt ud i Folkekirkelighed i Renkul# tur, eller skal vi vælge og styrke vor egen Vej — ja undskyld, jeg anfører mig selv -—- Menighedens Selvstændiggørelse gennem FriviU lighedens Samarbejde med den folkekirkelige Orden? Men da jeg altsaa, som sagt, ikke kan tænke mig Muligheden af, at man lige#; frem vil knæsætte Warmings Tanke, skulde jo for saa vidt alt være saare godt. Men — for der er et men! Kirkefondets Historie viser nemlig, ikke blot en Idé — og det gør den i Virkeligheden overmaade; klart — men den viser tillige, hvor meget eller hvor lidt af denne; Idé, der er blevet til Virkelighed-