KøbenhavnsKirkesag_1922-25

Profeter« — der samler de fleste, men det er Kirkens egne Præster. Dette, tror jeg, bærer Vidne 0111 , at megen Modstand og Uvilje overfor Kirken er blevet fjernet ved Præsternes Fær­ den i Sognet. Kirkefondets Arbejdsprincip er rigtigt! En stor Glæde har det været ved Søndagsgiidstjenesterne at se saa mange — endog paafaldende mange — Mænd; men det har været vor stadige Sorg, at saa forholdsvis faa af dem har sluttet sig helt til Menigheden. Dog — her synes der at skulle ske en glædelig Foran­ dring, idet der i denne Vinter paa vor Sognepræsts Initiativ er begyndt et Arbejde, udelukkende sigtende paa Mænd. Disse Møder har været særdeles godt besøgt, og der hviler Forjættelse over dem. Mange har taget Del i Drøftelserne, og gode, kraftige Vidnesbyrd har der lydt. Næsten daglig oplever man, at der er aabne Døre og Ven­ lighed overfor Kirken og dens Arbejdere. I al den Tid, jeg har været Præst herude (4% Aar), har jeg ikke en eneste Gang mærket, at jeg var uvelkommen — jo maaske ved det allerførste Besøg, jeg gjorde. Det var før min Indsættelse, og jeg blev en lille Smule bange. Nu tror jeg, at det var bar Nervøsitet fra min Side! Skulde jeg sammenfatte mine Indtryk fra min Færden rundt i Sognet, bliver Resultatet dette: Der er Grund til at nære godt Haab om, at vort Arbejde ikke skal være forgæves i Herren. Jeg traf engang dybt inde i Sibirien en gammel Dansker. I over 40 Aar havde han ingen Forbindelse haft med Danmark. Han kunde daarligt tale Dansk. Og han sagde: Det eneste, jeg gør nu paa Dansk, er — at bede mit Fader­ vor. Det sad dybest inde. Og saadan her i vort Sogn, hvor der er Vantro og Synd som alle andre Steder, dér er der og- saa — som alle andre Steder — dybt inde i Hjerterne Trang til Gud. Denne Trang møder vi skjult og aåbenlyst — og den giver os Haab. Eet Arbejde er lykkedes over al Forventning her i Sog­ net — det er Søndagsskolearbejdet. Vi har her 2 Søndags­ skoler, omtrent lige store. Den ene i Menighedshuset, hvor der alt i mange Aar har været Søndagsskole — den anden i en Kommuneskole i den Del af Sognet, der nu agtes ud­ skilt. Denne sidste har kun været et Par Aar. Vi har haft det særlige, at Børnetallet, saa langt fra at falde efter Julen — hvad jo er det almindeligste — endog er steget. Og paa flere Maader har Børnenes Forældre vist megen Interesse for Søndagsskolerne. Men det allermest glædelige ved hele Arbejdet ex dog Jette, at man ikke staar alene i det, men der er en Flok Med­ arbejdere, der utrættelige og offervillige er med paa alle Maader. Og denne Skare synes at vokse. Derfor er vi fortrøstningsfulde!