KøbenhavnsKirkesag_1922-25

2 1 4

Kirken, maa man ogsaa betale til Kirken.« Hun havde tre Børn, som var døbt, og jeg ventede efter dette Svar spændt paa, hvad hun mente, det var værd. Bidraget blev: 50 Øre een Gang for alle!! Opmuntrende er det at se, hvorledes Sognebevidsthed og Interesse for Kirken vokser. Her er det til stor Gavn, at vi i Kristkirkens søndre Sogn straks fik vort eget Søndags­ blad, som hver Uge bringes ind i 1000 Hjem i Sognet af en Stab af Bladuddelere, for en stor Del ganske unge. Folk havde i Begyndelsen svært ved at forstaa, at de ikke mere hører til Kristkirkens Sogn, men at Kristkirken alligevel fore­ løbig er deres Sognekirke (det er jo ogsaa lidt indviklet); men nu er der mange, som gennem Oplysningerne i Søn­ dagsbladet følger Kirkesagens Udvikling, saaledes at det ikke er nødvendigt, naar man kommer paa Besøg, først at give Forklaring paa Sogneudskillelsen, den nye Kirkes Beliggen­ hed o. s. v. Men det glædeligste er dog, at flere og flere fra Sognet tinder ind til vore Gudstjenester og Møder for at høre Ordet og være i de helliges Samfund. Kirkebygningen skal jo kun være en Ramme om den Menighed, som er bygget af levende Stene, og vi har set mere end eet Tegn paa, at Herren og­ saa i Kristkirkens søndre Sogn vil bygge sin Menighed og lade den Gerning, som han her har betroet os, lykkes, naar blot vi tjener med Troskab. N. Gxcimmeltoft-Hansen , Præst i Kristkirkens søndre Sogn. Lidt om Sognearbejdet i Nathanaels Sogn »Fortæl lidt om Resultaterne,« bad Kirkefondets Sekre­ tær — ak ja, det er jo netop Spørgsmaalet: Er der noget Resultat? Naar man har været Præst i over fire Aar i et Sogn med henimod 22,000 Mennesker, kan man ikke lade være at spej­ de efter Resultater. Og det skal da indrømmes, at det store Resultat blev ikke naaet. En omfattende Vækkelse har vi ikke oplevet herude i disse Aar — en saadan fremkaldes jo forøvrigt heller ikke af Menneskers Arbejde. Men vi har' haft den Glæde Gang paa Gang at se vor Kirke fuld og overfyldt, naar vi kaldte ikke bare ved Højtiderne, men ogsaa i Adventsuger og Ivirke- uger. \ i har oftere hørt, at det rundt omkring var vanske­ ligt at samle Mennesker ogsaa under denne Form — men hos os er det ikke saaledes. Vi kan faa Kirken fyldt, og det glædelige .er, at det slet ikke er de fremmede — »store