KøbenhavnsKirkesag_1922-25

2 01

over, hvad Opgaven er. Maalet er i og for sig ikke at faa samlet 2 Millioner, men Maalet er at faa de 20 Kirker byg­ get, hvad enten dertil vil udkræves mere eller mindre end 2 Millioner som Landets Halvdel. Da en Kirke blev sat til 200,000, var det ud fra et Skøn over, hvad et Par af de Kirker, der stod paa Dagsordenen, kunde ventes at ville koste. Det var et Skøn og et rundt Tal — men jeg tilføjede 1 min lille Bog (Pag. 39) »maaske dog nok under Forudsæt­ ning af, at Priserne gaar noget ned«. Vi véd alle, at de gaar den anden Vej — og det betyder, at vi maa op over de 2 Millioner, om det skal lykkes. De Erfaringer, vi hidtil har gjort, siger ogsaa, at msd Guds Hiælp skal det lykkes. Men ingen tror, at det vil lykkes uden Arbejde. Tegning af Bidrag er ikke det samme som Indbetaling, og endnu er der mange døde Pletter, som ikke i nogen Henseende adskiller sig fra andre Steder, hvor det gaar udmærket, uden i dette ene, at man endnu ikke har fundet den Mand, der bliver varm for Sagen. Men der er i Reglen ikke fjer­ neste Grund til at tro, han ikke kan findes. Arbejdet overfor Landet — i denne Sammenhæng skal der ikke tales om Op­ gaven i København — maa faa en dobbelt Karakter. Dels Arbejdet paa den personlige Forbindelse med Bidragydere og Menigbeder; det bliver de enkelte københavnske Kirke­ komitéers Sag. Og dels Forbindelsen med Tillidsmændene og andre, som gør et særligt Arbejde; det bliver særligt Cen­ tralledelsens Opgave. Hvor meget dette sidste betyder rent praktisk, synes jeg, man forstaar, naar man tænker paa, at een Portion mere tegnet i hvert Sogn betyder 60,000 Kr. Hele Øjeblikkets Situation frembyder paa flere Maader en Parallel' til Situationen, da Kirkesagen begyndte. Dengang stod Kirken overfor en stærk aandelig Bevægelse, der paa forskellige Maader fik sit Udtryk gennem Brandesianis- men og Arbejderbevægelsen eller rettere det materialistiske Præg, denne havde i Danmark. Som Biskop Ammundsen sagde det ved et Møde i Haderslev: »Kirken stod dengang paafaldende svagt i Forsvaret; der er ikke fra den Tid et eneste Kampskrift for Kristendommen af blivende Værd, men Svaret paa Angrebet var Københavns Kirkesag. Nu staar vi atter overfor en stærk aandelig Bevægelse: hele den religiøse Uro, som spørger og knap véd, i hvad Retning den skal spørge. Jeg tror, vort Arbejde er ved at lykkes, f0™1 det er nødvendigt, at Rammerne kommer i Orden, om Guds Menighed, som ene har Svaret, skal blive i Stand til at naa ud til dem, der gaar med de bundne Spørgsmaal. Ogsaa denne Gang maa Svaret blive et kirkeligt Fremstød. Men ogsaa paa en anden Maade er vor Tid en Parallel til Kirkesagens første Tid. Dengang hørte det til agens Orden, at Mennesker, i hvem Spørgsmaalet om det evige Liv