KøbenhavnsKirkesag_1922-25

199

Kirkesag og derfor ikke uden videre er medregnet i Por­ tionberegningen. Alt i alt var vi enige om, at man uden særlig Optimisme kunde vente at faa tegnet i hvert Fald 2 Millioner — og Driftsudgiften vil jo kunne mere end dækkes af Renterne, forudsat Beløbene ikke udbetales saa hurtigt, at der ingen Renter bliver. Jeg personligt tror, vi kan komme betydeligt videre frem — men jeg tror ganske vist ogsaa, at det bliver nødvendigt. Det første tror jeg bl. a. ved at se paa adskil­ lige af Byerne, som jo paa Forhaand er de vanskeligste. Naar Byer som Helsingør kan faa overtegnet med 50 pCt., Sorø med 100 pCt., Hilierød med 80 pCt., Ringkøbing med 60 pCt. og Holstebro med 80 pCt., saa siger det mere end mange Ord, hvad der kan naas, selv paa Steder, hvor Sagen paa Forhaand ligger vanskeligt, naar den rette Mand faar den i sin Iiaand. 3. ALMINDELIGE IAGTTAGELSER. Først dette, at det er den enkelte, der bærer Arbejdet — men kommer der lidt Ild i en enkelt, lykkes det ogsaa, næ­ sten under alle Forhold. Henvender man sig til en Menig­ hedskreds eller et Menigbedsraad og spørger, hvad de mener om Sagen, vil de i mangfoldige Tilfælde svare, at Sagen er god nok, men de har desværre netop nu saa meget lige paa deres Sted — og saa bliver det ikke til noget. Eller man spørger Præsten, og han erklærer, at der er ingen i Sognet, som vil gøre noget ved den Sag, den er haabløs — og han har Ret, hvis man ikke gør andet. Finder man derimod en enkelt, som vil gøre et personligt Arbejde, er selve Sagen saa lige til, og det økonomiske Offer, den kræver af den enkelte, saa lille, at vi ser det atter og atter, der kan tegnes maaslte det dobbelte Antal Portioner, hvor Præst og Skrift­ kloge erklærede det for haabløst. Dernæst: det, som har taget Folk, er de 20 Kirker paa een Gang. Hvor kender jeg ikke Udviklingsgangen: først tænker man, om man ikke siger det: »Aah, de er jo tossede — 20 Kirker paa een Gang; men selvfølgelig er de ogsaa glade, om de faar 5!« Næste Trin er, hvor det kommer som en Befrielse, at saa er man altsaa færdig med Nødraabene fra de 20 forskellige Komitéer, som hver piner sin Hjerne for at finde en Idé, der kan redde netop dens Kirke fra at gaa til Bunds i Uoverkommelighedens Hav eller forvildes i Ukendskabens Bølger*). Saa ser man, at det er langt lettere *) Netop fordi Forudsætningen for hele Planen er, at man ude i Landet kun har sin bestemte Amtsopgave, er det givet, at de køben­ havnske Kirker, der er med i Planen, ikke kan trawle i fremmede Amter. Men selvfølgelig maa Hjælpeindsamlingen gaa ud fra, at de