KøbenhavnsKirkesag_1916-21

292 dinære Udgifter, vort Regnskab fremviser. Men til de smaa Fremstød, vi har foretaget i det forløbne Aar, har vi maat- tet laane os frem og derved yderligere forøget vor Gæld. Vi bar betalt 16,000 Kr. til Hjælp til Fuldførelse af den nu­ værende Absalons Kirke, og ude i Kapernaums Sogn har vi købt og monteret en Mødesal, som bruges til Søndags­ skole m. m.; den har kostet os ca. 15,000 Kr. Endnu i 1920 maatte vi udrede Dyrtidsudbetalinger til vore Kirkefunk­ tionærer for 34,981 Kr. Denne Udgift er nu faldet helt bort, idet Funktionærerne udelukkende lønnes af Staten fra Juli 1920. Og siden April i Aar er de allerfleste af vore præsteviede Medhjælpere blevet Kaldskapellaner, saaledes at disse ogsaa nu lønnes af Staten. Vi har Indtryk af, at det nu vil lysne for os. Vi er ble­ vet aflastet for en stor Del af vore økonomiske Byrder. Men samtidig stiller ogsaa de vældige Opgaver, der skal tages op, sig for os i klart Lys, efter at Folketællingen i dette Foraar har fastslaaet Sognenes Indbyggerantal. Der skal tages fat mange Steder, og det skal gøres hurtigt. Det er vort Haab, at Menigheden vil give os Midler til at kunne begynde paa de Fremstød, der tiltrænges saa haardt især i Byens Yderkanter. Hvis nogen af Bladets Læsere ønsker vort Regnskab, bedes man skrive til Kontoret, Badstuestræde 17 — det vil da være os en Glæde at sende det. Professor Westergaards Tale i Frue Kirke 26. Oktober 1921, „At tælle vore Dage, det lære Du os, forat vi maa faa Visdom i H jertet.“ Saaledes skriver Salmisten (Ps. 90). O g der er Grund til at tænke derpaa, naar vi i A ften holder Fest for den køben­ havnske K irkesag. Mange af vore Venn er har maaske spurgt, hvorfor vi holder Jubilæum nu, da vi dog for 6 Aar siden, under stor Deltagelse fra Menighedens Side fej­ rede Kirkesagens 25 A ars Jubilæum. Forklaringen er den, at Lægmandsudvalget til K irkesagens Fremme i 1896 gik op i det nydannede københavnske Kirkefond, og derved be­ tegnede Arbejdets nye Tilslutning til Folkekirken, som en frivil­ lig B e væ g e ls e indenfor Folkekirkens Rammer, for at skaffe vor store Hovedstad de Kirker og Præster, den saa haardt trængte til. Det er denne Begivenhed, vi mindes i Aften. Men dette er sik­ kert og vist, der er mange Dage, der fortjener at tælles, vi har god Grund til at fejre det ene Jubilæum efter det andet. Naar jeg tænker tilbage paa de 31 Aar, der er gaaet, siden Lægmandsud