KøbenhavnsKirkesag_1916-21

272 lever et saa afgjort og forplantningsdygtigt 1 rosliv, at de hver paa sit Sted kan føre Kirkesagen videre i det aande- lige, gudindviede Spor, i hvilket den begyndte. At der rundt omkring arbejdes med megen selvfornægtende l i o - skab og Udholdenhed, kan eller vil vist ingen bestride; men hvor hører vi Suset af Aandens Vejr? Mange er villige til at vidne 0111 Jesus, og Gud ske Lov for hver eneste saadan, men hvordan staar det sig med Lydigheden mod den lige saa klare Befaling: I skal blive i Staden, indtil I iføres Kraften fra det høje? Hvor er — og dette er vel nok Ska­ dens Rod — den aandsfijldte Forkyndelse, uden hvilken vi aldrig kommer videre i denne Sag? Sukker vi over en Væk­ kelse, som stadig udebliver, da maa vi ydmyge os til at anlægge et ublandet skriftmæssigt Synspunkt paa det Ar­ bejde, vi øver. Vi maa ransage os selv, om det udspringer af egen Kraft eller af Troslivet i Kristus (2. Kor. 13, 5). Vi maa høre Herrens Ord til Menigheden i Sardes, hvis Gerninger just paa dette Punkt havde den afgørende og fældende Skavank (Aab. 3, 4), skønt Mennesker berømme­ de den som en »levende« Menighed; eller den samme sand­ dru Herres Ord til Menigheden i Efesus, der vel roses for sit energiske Arbejde for Guds Rige, men dog er kommet saa langt bort fra den første Kærlighed i Aanden, at den staar Fare for at miste selve Evangeliets Lys (Aab. 2, 4). Skal Kirkesagens Lysestage ikke flyttes, da staar det mig klart, at vi med Oprigtighedens Frygt og Bæven maa helt ind under Formaningen til nøje at prøve, hvorledes vi byg­ ger Menighedslivet op (1. Kor. 3, 9), 0111 det sker i Hellig- aandens Kraft med Guld, Sølv og ægte (levende!) Stene eller i en uren og afstumpet Menneskekraft med Træ, Hø og Straa. Det har sin Betydning i denne Forbindelse at betragte visse Eksempler fra Biblen paa »Kirkebyggeri«, som Gud kan have Beihag i. Til Ydmygelse f. Eks. Profetordet (Es. 66 ) om ikke at mene sig i Stand til at bygge et Hus for den Herre, som her paa Jorden alene bor i sønderknuste Men­ neskehjerter, et Ord, der bør læses paa Baggrund af den saare bemærkelsesværdige Fortælling om Davids Planer i saa Henseende (1. Krøn. 17) og den elendige Vanskæbne, som blev Salomons Pragttempel til Del (jfr. ogsaa Matth. 24, 1 fig.). Men er vor aandelige Stilling ret for Gud, da skal vi sandelig ogsaa hente Opmuntring baade fra Beret­ ningen i Esra 3 og fra en saa ejendommelig Fortælling som den i Jeremias 32, hvor Profeten midt under fortvivlede ydre Forhold faar Besked om at købe en Grund paa i Sand­ hed »langt Sigt«. Sammenligningen ligger nær baade med vore Barakkirker, der næsten er »til at græde over«, og de