KøbenhavnsKirkesag_1916-21

270 Sagen og Sandheden bliver os det ene afgørende. Og saa endnu dette: hvad jeg fremfører, er kun at betragte som mit personlige Syn; det staar ganske for min egen Regning og binder ikke Kirkefondets Forretningsudvalg som saa- dant. At Kirkefondets Vanskeligheder for Tiden er store og mangeartede, er vi vist alle enige om, mindre enige kanske om, hvor de har deres dybeste Rod, og med hvilke Midler de derfor bedst overvindes. Kirkefondet er jo egentlig, som ofte fremhævet, et yderst mærkeligt Væsen, en næsten ir­ rationel Størrelse: Samtidig med at være et frivilligt Ar­ bejde for Guds Rige og et Arbejde af rent aandelig Art for Sjæles Frelse er det jo nemlig tillige — og herpaa beror just dets særegne Vanskelighed — et Arbejde, der er knyt­ tet til en vis folkekirkelig Ordning, der f. Eks. faar sine Love fra en bekendelsesløs Rigsdag og tilvejebringer sine Midler ved en rent udvortes Skatteligning. Vi vil betragte hvert af de tre fremhævede Punkter lidt nøjere. 1. Som frivilligt Arbejde er vore Vanskeligheder store og stadig stigende i økonomisk Henseende. Byens Indbyg­ gerantal, og dermed Trangen til nye Sogne, er i det sidste Femaar vokset abnormt stærkt, i et enkelt Aar vistnok med op imod 15,000 Mennesker, og samtidig er Byggeom­ kostningerne stegne til det vel baade tre- og firedobbelte, medens hele Pengemarkedet er kommet i en skæbnesvan­ ger Uro. Kirkefondet har imidlertid altid rigeligt erfaret Guds Hjælp, og vi véd os kastede paa ham, hvem Sølvet og Gul­ det dybest set tilhører. Økonomiske Vanskeligheder kan følgelig aldrig blive en afgørende Hindring for vort Ar­ bejde; ja, de er tværtimod nødvendige til at holde os altid vaagende og bedende, i det ubrudte Samfund med Herren selv, som er Livsnerven i hele vort Arbejde, dets aandelige raison d’être. Dog maner Forholdene naturligvis ogsaa Kir­ kefondet til at sætte Tæring efter Næring, til baade at bygge og at administrere saa praktisk og billigt som mu­ ligt, og Spørgsmaalet om den mest »rentable« Kirketype paatvinger sig med øget Styrke. Jeg vilde mene, at vi bør helt opgive de midlertidige Kirker af Træ og gaa den Mel­ lemvej, som betegnes ved varige, i Sten opførte Menigheds- lokaler, foreløbigt indviede til Kirkebrug. 2. Mere komplicerede er de Vanskeligheder, som rejser sig fra vor intime Tilknytning til og den dermed følgende Afhængighed af Folkekirken. Kirkefondet er i sin Tid grun­ det som et Arbejde for Guds Rige, og dets Ophavsmænd holdt sig — mulige personlige Særmeninger til Trods •— i kirkelig Henseende neutrale. Kanske har Vanskeligheder-