KøbenhavnsKirkesag_1916-21

260 et Areal, 1 Td. Ld. stort, Universitetet gav et Til­ skud paa 14,000 Kr., og ca. 30,000 Kr. indkom i frivillige Bidrag. For dette Beløb bygger man ikke Kirker i vore Dage. Varmeapparat, Lysekroner, Døbefont m. m. blev be­ redvilligt skænket. Kirkens Bygmester var Professor Hans Holm, og i Løbet af 1 Aar blev Kirken bygget, saa at den den 11. December 1870 kunde indvies af Biskop Martenseo i Overværelse af Kong Christian den 9de og den kongelige Familie. Sundby blev da et Anneks til Taarnby, og særlig de unge Præster Leunbach, den senere Biskop, Johnsen, den unge Theilade og Hertel virkede her. Først i 1878 blev

Sundby udskilt fra Taarnby som et særligt Sogn, og den første Sognepræst var Pastor Bertelsen, senere Provst i Helsingør; derefter kom Pastor la Cour, senere Sognepræst ved Helligkorskirken, og fra 1890 har jeg været Kirkens Sognepræst. En ikke lille Kreds af unge Præster har bi- staaet Sognepræsten, og mange troende Lægfolk har taget et stort Arbejde op i Menigheden. Dette har ogsaa været nødvendigt; thi selv om Kirke- besøget har været ret godt gennem Aarene, var de kirke­ lige Rammer, i hvert Fald for 30 Aar siden, alt andet end skønne. Alle kirkelige Forretninger blev henlagt til Søn­ dagene, thi Folk havde ikke Tid til at forsømme deres Ar­ bejde om Hverdagene, og Følgen deraf blev Massedaab, Bunkebryllupper og Massebegravelser af Børn. Jeg har ofte haft 6 Brudepar knælende sammen for Alteret, jeg har endogsaa døbt 28 Børn paa én Gang og haft 8 Barnekister foran mig i Kirken eller paa Kirkepladsen. Børnedødelig-