KøbenhavnsKirkesag_1916-21

223 I Tillid til Herren forventer vi, at et »Naadeaar« er ved at oprinde for Folkene i de »13 Gader«. Advent 1919. Anton Teiler, Sognepræsi.

Davidskirkens Selvunderhold. Jeg er bleven anmodet om at skrive lidt her i Bladet om vor Kirkes Selvunderhold. Det har ikke været nogen let Sag at føre det igennem. Medens vi i St. Mariæ Kirkesal kun var fire Aar (fra 1898— 1902) om at naa Selvunderhold, varede det her paa Østerbro 9 Aar fra Sognets Oprettelse den 19de September 1908, inden vi naaede det. Men vi havde jo ogsaa først en Kirke i vort eget Sogn fra 1910, da Davidskirken blev indviet den 1ste Søndag i Advent, den 27de Novbr. Vi begyndte straks — allerede inden vi havde vor egen Kirke — at samle ind i Kirkebøsserne til Selvunderholdet, og der holdes jo ikke en Søndagsgudstjeneste, uden at der opfordres til ikke at glemme Bøsserne til Kirkens Drift og vore fattige. Bøssepengene til Kirkens Drift voksede i Aare­ nes Løb fra ca. 200 Kr. aarlig i de første Aar til over 1100 Kr. sidiste Aar. Da Menighedssamfundet var stiftet i Januar 1910, be­ sluttedes det allerede fra Begyndelsen af 1911, at en Tredie- del af Samfundsbidragene skulde gaa til Kirkens Drift; det gav 185 Kr. i 1911, men 924 Kr. i 1918. Samtidig begyndte vi at faa de enkelte Virksomhedsgrene af Menighedsarbejdet til at betale » Husleje « til Kirken for Benyttelse af dens Lo­ kaler med Lys og Varme. Den »Husleje« blev forrige Aar 955 Kr. Men det forslog ikke nær nok. Atter og atter blev Sagen lagt frem ved Samfundsmø­ derne. Den 8de Oktober 1912 havde vi et Møde, hvor Profes­ sor Westergaard, Pastor Holt og Papirhandler Larsen (fra Fredens Sogn) talte Selvunderholdets Sag for os. Og Foi- staaelsen derfor voksede vel, men først i 191o naaede vi at samle de 2000 Kr ind, som gav Ret til to Repræsentanter i Kirkefondets Bestyrelse. Saa var det efter Kirkens Syvaarsdag i 1917. Vi havde faaet adskillige nye Prydelser til vor Kirke: en Himmel over Prædikestolen, Gulvtæppe i Koret, en smuk Filtdør i Sidegan­ gen m. m. Vi maatte jo skamme os over at væie saa flotte for os selv7, naar vi ikke var selvunderholdende. \i havde opdaget fra sidste Aars Regnskab, at naar vi trak Kasse­ beholdningen ved Aarets Slutning fra og ligejedes del Du Is