KøbenhavnsKirkesag_1916-21

2 2 2

Biskoppen Indvielsestalen over Johs. Evg. 17, 1— 3. I Slut­ ningen iif sin Tale betonede Biskoppen, at den Mand, efter hvem denne Kirke var nævnet, var en god Kirkens Mand, der havde hævdet Kirkens Ære og Selvstændighed overfor Staten. Maaske var der noget underligt i at opkalde netop en Træ­ kirke efter Bisp Absalon, i hvis Bispetid Landets Trækirker blev afløst af Stenkirker. Men d!a det altid har været god Sædvane i Herrens Menighed at begynde i det smaa, skulde vi ogsaa glæde os over denne Kirkes Rejsning. Efter at Provsten og tre Sognepræster havde læst de an­ ordnede Skriftstykker, indviede Biskoppen Kirken i den tre­ enige Guds Navn, hvorefter jeg prædikede kort over Dagens Tekst, om Guds Vej til Menneskene og til den enkelte og om Guds Veje i Absalons Kirkesag. Efter en Tak til Kirke- fondet, Gethsemane Menighed, Arkitekter og Haandværkere sluttede Gudstjenesten paa sædvanlig Vis. Om Eftermiddagen var der Gudstjeneste for saa mange' Børn, som Kirken kunde rumme. Og ved Aftengudstjenesten, hvor baade Pastor Brus og jeg prædikede, var Kirken saa fyldt, at adskillige maatte gåa. Klokken otte samme Aften samledes ca. 65 af Menigheds­ samfundets Medlemmer i Kirken, der nu ved Hjælp af For­ hænget for Alteret var omdanniet til Mødesal, til en skøn og festlig Afslutning paa Dagen. Samfundets Næstformand, Fuldmægtig Kleffel, talte til Indledning. Vi havde den Glæde at have Sognepræsten ved Gethsemånekirken og et Par af dette Samfunds ældre Medlemmer iblandt os. Fra disse lød der gode og kærlige Ord til os i Dagens Anledning, og gen­ tagne Gange blev det fremhævet, at Absalons Menighed ikke havde været Gethsemånekirken til Besvær. Som et synligt Bevis paa Brodersind overfor os overrakte Vennerne os en Konvolut med 500 Kr., en overraskende stor og skøn Gave fra en arbejdende og i timelig Henseende fattig Menighed! Ogsaa Elias Menighed viste, at den glædede sig med den lille Søsterkirke derude paa Boulevarden, og gav os en Kirkekollekt paa 565 Kr., en Gave, vi er hjertelig taknemme­ lig for, Skulde jeg saa ogsaa skrive, hvad Absalons Menigheds egne, baade Mænd og Kvinder, har ofret og arbejdet for vor Kirkesag, da blev det en lang Liste. Men Herren vil ihukom­ me baade deres og vore udensogns Venners Kærlighed! Saa fejrede vi forøvrigt Kirkens Indvielse ved Gudstjene­ ster hver Aften i den paafølgende Uge (undtagen Lørdag). Jeg fik Naade og Kræfter til selv at prædike hver Aften. Skønt Gudstjenesterne kun var averteret i vort Søndagsblad, var Kirken, med Undtagelse af Mandag, niere end fyldt hver eneste Gang.