KøbenhavnsKirkesag_1912-15

82 thanaelskirken; den er, som det jo i det hele gælder Kirke­ fondsmenighederne, en arbejdende Menighed, der har gjort og stadig gør et stort frivilligt Arbejde; og dette betyder jo adskilligt mere i e t. Forstadssogn, hvor de fleste Menig­ hedsmedlemmer er stærkt engagerede baade med Tid og Kræfter i deres timelige Gerning; har man arbejdet fra 6 — 7 Morgen til 5 — 6 Aften paa den rastløse og energiske Maade, hvorpaa der arbejdes her i København, saa hører der ad­ skillig Selvovervindelse til at klæde sig om og gaa ud i Menighedsarbejde i Stedet for at søge Hvile til næste Dags Arbejde. Dette Offer bringes imidlertid af ikke faa Menne­ sker og det — med Glæde. Hvad der særlig karakteriserer Nathanaelskredsen — og har gjort det fra Begyndelsen — er dens sociale Interesse. Den forstaar, at det er Evangeliet og det alene, der kan bære Sejren hjem — en stor og stærk lovsyngende Menighed — men den mener tillige, at vil man vinde Arbejderne for Jesus Kristus, da er det ikke nok, at man faar indsamlet i Guds Rige den lille Flok, hvor den religiøse Trang er vaagen og virksom, men det gælder tillige ad de mange forskellige Veje at finde ind til og vække den religiøse 1 rang, hvor denne er slumrende eller hendøende, og saaledes forberede den . »store Vækkelse«, som ogsaa vi bier paa og beder om. 1 den Hensigt har man lagt en Del Vægt paa det filantropiske Arbejde — vi glemmer derfor ikke Ordets Forkyndelse — , for at Befolkningen maa bringes til at se, at vi er her og gør et samfundsnyttigt Arbejde, ligesom vi ogsaa under for­ skellige Former har søgt at slaa Bro mellem Arbejder-Hjem­ mene og Kirken. Det er sandt, at et saadant Arbejde baade tager Tid og Kræfter, men vi mener, at det ikke er spildt Arbejde, og at vi i sin Tid skal naa videre ud, end hvor man arbejder efter snævrere Linier. Vi glæder os her i Nathanael over den Del af Bygnings­ arbejdet, der er os betroet; og om vi end har en levende For- staaelse af, at det har været og er »svage Hænder, som læg­ ger Grund med bange Kaar«, saa har vi et ikke mindre levende Haab om, at det af Guds Naade skal »forundes dem at sætte Krans paa Taget og saa — solet sig i Lysets Glans« — alt i Guds Time. Alfr. Frantzen. Kommunen og KirKen. Elias Kirkes Bestyrelse indsendte til Borgerrepræsenta­ tionen et Andragende om at blive fritaget for en aarlig Af­ gift paa 75 Kr. i Anledning af, at Kirkens Mur i hele sin