KøbenhavnsKirkesag_1912-15

3 0 2

Odense Kirkesag. Ogsaa Odense har nu faaet sin Kirkesag. Det er gaaet her som andetsteds i Danmarks større Byer: man flyttede fra Landet til Byen, og denne voksede og voksede; det kirke­ lige Arbejde i den store Sognebefolkning blev mere og mere uoverkommeligt, indtil »Kirkesagen« meldte sig af sig selv. Da Ansgars Kirke blev indviet i Slutningen af November 1902, blev et stort Stykke af St. Knuds Sogn henlagt hertil, men endda blev der 14— 15,000 Mennesker tilbage i det gam­ le Sogn. Intet Under, at man her nu efter 12— 13 Aars For­ løb ser sig om efter en ny Kirke og en ny Sogneudskillelse, da Sognet er vokset til nu at omfatte 20.000 Mennesker. En Kirkegrund er fundet; man venter, at den paatænkte Kirke vil kunne opføres for ca. 75,000 Kr., og man haaber at faa et nyt Sogn paa ca. 5000 Mennesker oprettet og henlagt til den. Men ogsaa St. Hans Sogn trænger til en Udskillelse og en ny Kirke, saa meget mere som der er knyttet et Landsogn paa ca. 6000 Mennesker til det. Ogsaa her er Arbejdet godt i Gang, en Grund er købt i St. Hans Landsogn, saa stor, at det nye Sogn kan faa sin egen Kirkegaard, og Indsamlingen til Kirken er paabegyndt; 75,000 Kr. er Maalet. Krigen, der kom i August sidste Aar, lammede selvfølgelig ogsaa disse 2 kirkelige Arbejder, men nu har man taget fat igen, og man haaber at faa Kirkerne indviet til Reformations jubilæet i 1917. Odense Kirkesag har faaet sit eget Organ med Præsterne R. H. Hansen og Welejus som Redaktører. Fra Bladets første Nr., der udkom i Maj 1915, er ovenstaaende Oplysninger hentede. Fra Kristiania. I Fortsættelse af Stykket i Nr. 27 om Kristianias Kirke­ sag kan nogle Uddrag af den kirkelige Statistik for Kristiania 1914, taget fra »Menighedsblad for Kristiania«, maaske have Interesse. Der er Tilbagegang i Antallet af fødte, og det er ikke no­ gen tilfældig F'oreteelse, da den har fortsat sig jævnt i mange Aar. 1901 fødtes i Kristiania 35 pr. 1000 Indbyggere, i 1913 22. 7 Sogne havde flere døde end fødte. Det var Frankrig, der gik i Spidsen med dette Vesteuropas Dødstegn, men allerede i adskillige Aar har Franskmændene kunnet »trøste sig med«, at andre Lande kom godt med. 4405 unge blev konfirmerede. Af dem gik 2334 til Alters bagefter, medens 2071 udeblev. Selv om man har Lov til