KøbenhavnsKirkesag_1912-15

262 bor i det høje og hellige, ogsaa vil bo herinde og gøre dette Hus til et Bedehus. Og jeg tænker, at de, som inderligst har været knyttet til Arbejdet her, og som har lagt deres Kræfter ind i, at dette Hus skulde rejses, at de vil være de første til at se bort fra deres eget Arbejde og bede: Herre, at du vil bo herinde. I Salonions Tempel skulde Gudstjenesten foregaa med alle dens Ofre af forskellig Slags, men i selve Indvielsen træ­ der Offertjenesten helt tilbage, thi den var det ydre Tegn paa det, som skete aandelig og virkelig i Bønnen. Og nu har vi ikke Ofre, fordi vi lever i den Bagt, som hviler paa det ene fuldgyldige Offer, som Jesus har bragt paa Golgatha, men vi har gudstjenstlige Former, og vi har kristelige Læresæt­ ninger. Og dem vil vi ikke foragte og mene, at vi kan være dem foruden, men vi vil huske, at de maa ikke overgro et Menneskes umiddelbare og hjertelige Omgang med Gud, og den sker endnu den Dag i Dag som for 3000 Aar siden i Bøn. Og Salomons Bøn gaar ud paa, at Herrens Øjne maa være aabne over dette Sted Nat og Dag, og saa beder han videre for den, som synder, men omvender sig, for den, der er slagen af Ulykke og Hjemsøgelse og er under Plage, og for den fremmede, som kommer for at søge Herren, at Herren vil høre den Bøn paa dette Sted, som opstiger fra den Mangfoldighed af Menneskehjerter, som kommer under Livets Møje og Besvær for at søge Herren. Og det er nu det, som vor Indvielsesbøn skal gaa ud paa for dette Hus, at her maa Herren være at finde, at Livet her maa arte sig saadan, at Mennesker under Livets mangehaan- de Tryk maa søge herhen for at faa Omgang med Herren og hjemme hos ham. Vi indvier ikke Huset til at være en Bo­ lig for et sluttet Selskab, der ikke har noget at gøre med den Verden, som omgiver os. Nej, ogsaa den fremmede be­ der vi om maa søge herhen og finde, at her er et Guds Hus og Himlens Port. Og der er saa mange fremmede, som sø­ ger; men mange af dem véd. knap, hvad de søger; vi beder om, at Herrens Øjne saadan maa være over dette Sted, at det kan skinne som et Lys i Mørke og drage Mennesker hen til Lysets Glans. »Himlenes Himle kan ikke rumme dig,« saadan begynder han sin Bøn, et Hus, bygget af Træ og Sten, kan ikke rumme ham, en Tankebygning, opført med Flid og Dygtighed, kan ikke rumme ham. Gud er større end det altsammen. Og dog bygger vi et Hus til hans Ære, at Mennesker kan for­ enes om Ordet om hans enbaarne Søn, at de ved Ordet kan faa Guds Gave, Syndernes Forladelse, at de kan dygtig­ gøres — ikke til at sidde og hygge sig om deres egne fromme Tanker, men — til at tage fat paa Livet til Guds Ære, til at leve ikke for at lade sig opvarte og skabe sig Fordel af andre, men i hans Fodspor, som kom for at tjene. Saa give