KøbenhavnsKirkesag_1912-15

260 med saa smukt et Hus, og præget som den var af Tillidsfuld- hed til Gud for det sjælefrelsende Arbejde, der nu ved hans Naade skulde udgaa fra dette Hus, idet vi forsøgte at gøre Samuels Ord til vore Ord: »Tal, Herre, din Tjener hører« (1. Sam. 3, 10). Og hvor stærk Trangen til denne Kirkesal har været, ses maaske bedst deraf, at den foruden af de kirkelige Hand­ linger er optaget 10 Gange om Ugen af de regelmæssige Guds­ tjenester og Møder. Og saa har endda ikke alle vore Arbejds- grene kunnet faa Plads her. »Af Gud, ved Gud og til Gud er alle Ting. Ham være Ære i Evighed.« Anton Skettrup.

Ved Indvielsen af Luther-KirKen den 20. December 1914. A f B isk op H. Osten f e id .

Se, Himlene og Himlenes Himle kunne ikke rumme dig, langt mindre dette Hus, som jeg har bygget. Men vend dit Ansigt til din Tjeners Bon og til hans ydm yge Begæring, Herre, min Gud! at høre paa det Raab og paa den Bøn, som din Tjener beder for dit Ansigt i Dag: at dine Øjne maa være aabnede over dette Hus Nat og Dag, over dette Sted, om hvilket dh har sagt: mit Navn skal være der, til at høre den Bøn, som din Tjener beder paa dette Sted; og at du vil høre din Tjeners og dit F olk Israels ydm yge Begæring, som de skulle bede paa dette Sted, og at du vil høre paa det Sted, hvor du bor i Himmelen, og vil høre og forlade. (1. Kong. 8 , 27 b— 30.)

Vi vil i Dag indvie et Guds Hus til Brug. Denoplæste Tekst fortæller om Indvielsen af et stort Guds Hus. Længe havde der været arbejdet derpaa, mange Forberedelser var i Forvejen trufne, og mange Planer var udkastede og lagte. Nu staar Salomon ved Maalet, alt er ind­ rettet, alt er færdigt», men han mindes slet ikke de Anstren­ gelser, han har haft, som er kronede med Held, nu gælder det om en eneste Ting, og det er, at Herren vil tage Bolig i dette Hus, alt det andet med Bygningens Stil, Udsmykning, Kostbarhed og Skønhed træder i Baggrunden. Derfor ind­ vies Huset med Bøn til Gud. Han siger: »Himlenes Himle kan ikke rumme dig, langt mindre det Hus, som jeg har bygget; men vend dit Ansigt til din Tjeners Bøn og til hans ydmyge Begæringer, Herre min Gud! at høre paa det Raab og paa den Bøn, som din Tjener beder for dit Ansigt i Dag: at dine Øjne maa være aabnede over dette Plus Nat og Dag.« Bønnen, det er den egentlige Indvielse, og uden Bøn bliver der ikke nogen Indvielse. Er det ikke værd at lægge Mærke