KøbenhavnsKirkesag_1912-15

233 naar næppe langt over 80; med Tendens til Stigning. Hvad Tilhørerne angaar, siges det at være ejendommeligt for den­ ne Kirke, at der kommer forholdsvis mange yngre og af dem igen forholdsvis mange Mænd. (Dette gælder Højmessetje­ nesten.) Arbejdet ledes ad de sædvanlige Linier. I saa Henseende er her intet at fremhæve: vi har, hvad alle andre Menigheder ogsaa har, og af nyt Initiativ har vi intet at lære andre. Det syntes dog at være en god Idé at søge at samle Forretnings­ folk til sene Aftenmøder nogle Gange i Vinterens Slutning og at holde specielle Møder i Kirken for Kvinder, unge som ældre. Som noget ejendommeligt kan maaske anføres, at vi bar Samfundet delt i 9 Bibelkredse, der samles to Gange om Maaneden; at Arbejdets samlede Forgreninger helt ledes af læge Menigbedsmedlemmer i den bedste Forstaaelse med Kirkens Præster. Noget, der ikke er særlig ejendommeligt for Filips Sogn, men dog noget meget glædeligt, er, at der er megen Arbejdslyst, Offervillighed og Samarbejde indenfor Samfundet; det tæller for Tiden 162 Medlemmer og har hid­ til været i stadig Vækst. Samfundets Budget er (Menigheds­ plejens Begnskab: 3143 Kr. medregnet) i 1913 8038 Kr. Saa spørger man i de senere Tider, snart bekymret, snart tviviraadigt: Gaar Arbejdet fremad herinde i København? Herude paa Amager mener vi ja. Men Fremgangen er langsom. Fremgang sporer vi deri, at naar der gøres noget ekstraordinært, kan vi samle mange Mennesker. Fuld og overfuld Kirke ved Adventsgudstjenesterne (NB. Kirkens rin­ ge Størrelse). Ved Vækkelsesmøder, som vi holder paa et grumme afsides Sted endda, samler vi op til 500 Mennesker, Sognefolk; vore specielle Blaia Kors Møder en Tid paa Efter- aaret kan samle fuld Kirke; ved Forældremøder for Søndags­ skolen samler vi mange opmærksomme Tilhørere; med sam­ me Resultat bar vi prøvet paa at samle Konfirmandernes For- ældre. Fremgang mærker vi ogsaa deri, at der bestandig kom­ mer nye, stadige Tilhørere til de almindelige Gudstjenester (Højmesser især). Men især da, fordi Mennesker tager mod Frelse. Det er — Gud ske Lov — saaledes, at Filip ikke blot har oplevet en Vækkelsestid for flere Aar siden, hvoraf der gik Ry (i de første Præsters Tid), men ogsaa siden har vi i det smaa mødt et Pust af Vækkelsens Aand ved stille Efter- møder i Kirken, og i al Stilhed er Aar efter Aar saa een og saa en anden kommen med og er bleven draget ind i Ar­ bejdet. Dette — og andet — gør, at Filips Menighed er en frejdig Menighed. Men Fremgangen er kun lille. Vi finder, at det er ikke svært at faa Mennesker i Tale paa Tomandshaand, ikke van­ skeligt at faa dem interesserede, ikke uoverkommeligt at faa Fordomme berigtiget og nedbrudte; mange har faktisk mere