KøbenhavnsKirkesag_1912-15

229 Otto Lawaetz.

Atter er en af Kirkesagens trofaste gamle Venner gaaet bort. Efter et langt og ualmindelig virksomt Liv er Pro­ prietær Otto Lawaetz død den 6. Juni. Han vil mindes længe som den udmærket dygtige Landmand, der ved sit rige Ini­ tiativ og sin stærke og klare Personlighed kom til iat øve stor Indflydelse paa Udviklingen af det danske Landbrug. Men med ikke mindre Taknemlighed bør den danske Menighed tænke paa ham. Han var paa en Gang Fredens og Hand­ lingens Mand. Der var noget forfriskende ved at høre hans Indlæg ved Bethesdamøderne og andre Forhandlinger. Hans Ord bundede altid i hans dybe, stærke og enfoldige Tro og vidnede om hans varme Hjerte. Han var Lægmandsudval­ gets trofaste Ven, og fra Kirkefondets Stiftelse i 1896 et me­ get virksomt Medlem af dette, indtil han til almindelig Be­ klagelse i 1912 paa Grund af Sygdom maatte trække sig til­ bage. Harald Westergaard. Igen en ny KirKegrund. Langt ude paa Amager, hvor Byen ophører og Landet begynder, men dog indenfor Københavns Kommunes Giæn- ser, har vi erhvervet os en ny Kirkegrund. Den ligger ved Amager Landevej, der er en Fortsættelse af Amagerbrogade, Byens Hovedaare mod Syd. Kirken, som en Gang skal opføres paa den, vil altsaa faa en fortrinlig, central Beliggenhed. Et Sogns Centrum falder jo ikke altid sammen med dets geo­ grafiske Midtpunkt, men vil findes paa det Sted, hvoi Beboerne i Sognet ålle maa søge hen for Handelens og Tia- fikkens Skyld. Paa Hovedgaden maa Kirken derfor helst ligge og Præsten bo. ' Den nye Kirkegrund ligger i det nuværende Filips Sogn. Skønt Byggearbejdet ogsaa herude er begyndt at komme godt i Gang, kan man endnu ikke sige, at der trænges til en Sogne- udskillelse. Det er Sporene fra Købet af Bethlehems Kirkes nye Grund til 48 Kr. pr. Kv.-Al., der skræmmei, og som nø­ der os til at erhverve Grundene, mens de endnu er til at faa for rimelige Priser. Nyt Legat. Efter afdøde Frk. Sofie Mortensen har vi modtaget en testamentarisk Gave paa 5000 Kr. Da der ikke ei knyttet nogen Betingelse om en særlig Anvendelse uf Pengene, og vi mener at turde unddrage dem fra den daglige Drift, vil foi- mentlig saa godt som hele Summen kunne henlægges til Ju­ bilæumsfondet.