KøbenhavnsKirkesag_1912-15

198

fer vi Vækkelsesmødernes Aand i vor Kirke, ved vorie Blaa Kors Møder og i Sømandsmissionen. I vor K irke stod Albert Lunde 10 Aftener i Januar og præ­ dikede med den ejendommelige Kraft fra Gud, som han har fanet i saa rigt Maal. Det var ikke tilfældigt, at det blev Frihavns Kirke, han først kom til; Menigheden herude har gerne villet arbejde i god Forstaaelse med Evangelisk Allian­ ce. I Marts har vi prøvet os frem ved at gøre Søndags Efter­ middagsgudstjenesterne lidt friere med flerstemmig Sang og direkte Forkyndelse. Vi har ogsaa haft Glæde deraf; der var efter hver Gudstjeneste flere, som spurgte efter Gud. — Mon vi ikke ganske anderledes skulde lægge Vind paa vore Aftengudstjenester i København? Kan »Glæderne« hænge rød Lygte ud Søndag Eftermiddag, burde »Alvoren« ogsaa kunne det. Blaa Kors Arbejdet er uden Sammenligning Menighedens bedste. Hver Torsdag Aften samles vi i vor store Menigheds­ sal, Sangkor og Strengekor bidrager deres til ved de lette Melodier at synge Guds Rige ind i Hjerterne, og saa godt som altid er det Guds Ord, og det alene, som der tales. Selv om Afdelingen her som den ældste paa Østerbro Tid efter anden har maattet afgive Medlemmer til nyoprettede Foreninger i andre Sogne, staar dog Medlemsantallet stadigt omkring de 500, og Gud har vedkendt sig Arbejdet, saa Drankere er ble­ vet reddede ud af deres Last og ind til ham. Blaa Kors har sit eget Redningshjem, som nu til April Flyttedag flytter over i en Villa paa Kastelsvej. Her er Plads til 10 Patienter. For­ delen ved dette, synes jeg, er, at Drankerne ikke isoleres paa et Hjem ude i Landet fjernt fra Fristelserne, men Villien opøves midt i Fristelsernes Centrum. Der er mange, som gennem dette Hjem blev ført ind til Gud. Endelig træffer vi Vækkelsesmødernes Aand i Sømands­ arbejdet. Det Arbejde, Sømandsmissionær Estrup og Med­ arbejdere gør om Rord paa Skibene og ud fra Hjemmet i Nordre Frihavnsgade, staar i nøje Tilknytning til Frihavns Menighed. Megen Velsignelse er gaaet ud derfra til vore Sømænd. Og saa Menigheden selv. Et kraftigt Menighedsarbejde kræver jo en stærk og vaagen Menighed. Har vi den? Jeg vilde svare: vi vil gerne være det, vi beder Gud om bedre at blive det. Menigheden er en Zh’&eLMenighed, vi møder med vor Bibel til Møder og Gudstjenester, og Tanken med smaa Bibelkredse trænger niere og mere igennem. Lørdag Aften er vi begyndt at samles til Bedemøder, fordi vi véd, at Bøn og Bibel skal bære vort Arbejde. Og der er 3 Ting, som hver for sig er et Vidnesbyrd om, at den er »paa Vej« i den rigtige Retning. Sammenholdet har været stort herude; ikke mindst har det vist sig i det forløbne Aar, hvor vor