KøbenhavnsKirkesag_1912-15

170

4

haft ganske vidunderlig Fremgang herude. Fra Frederik den 7.s Gade og de andre, nærmere eller fjærnere ved Kir­ ken liggende Gader, stævner en trofast Skare til Guds Hus Søndag efter Søndag; overalt, hvor Præsterne færdes og kom­ mer, modtages de mød stor Kærlighed, og det er ikke mange syge i Sognet, fra hvilke der ikke sendes Bud til Præsterne. 2 store Søndagsskoler samler i Hundredvis af Børn, Menig­ hedssamfundet er stort, og saa godt som alle dets Medlem­ mer er aktive Arbejdere i de forskellige Grene af Arbejdet for Guds Rige; det kristne Arbejde blandt unge Mænd og Kvin­ der, for Afholdssagen, for F. D. F.-Bevægelsen er i god Gang saavel som alle de andre Dele af Menighedsarbejdet, saaledes som det jo udfolder sig i de fleste københavnske Sogne. Hvor den kristne Kirke før var hadet eller foragtet, er den nu ikke blot taalt, men respekteret af de fleste og elsket af mange, og Guds Riges Spor har været og er synlige i Menne­ skers Omvendelse og i Menighedens trofaste, offervillige Ar­ bejde. I de ca. 11 Aar, Sognet har bestaaet, har den fattige Me­ nighed — thi Simeons Sogn er et ganske udpræget Nørre- brosk Arbejdersogn — ofret Aar efter Aar store Summer dels for at drive Missionsarbejdet, dels for at hjælpe de fattige og syge. Den Vending i hele Befolkningens Betragtning, der er sket, har ikke mindst været kendelig, da Menigheden rejste Tanken om Opførelsen af en Stenkirke i Stedet for den mid­ lertidige Jernkirke. For dette fattige Sogn var denne Tanke svimlende til at begynde med. Men ikke saa snart var der for Alvor taget fat paa Sagen, før det viste sig, at en ganske overordentlig stor Del af Sognets Beboere -— selv Folk, man mindst vilde have tænkt det om — frivillig tegnede sig for ugentlige eller maanedlige Bidrag dertil; andre erklærede, at de frivillig vilde indsamle dem, og med en rørende Trofasthed er denne Ind­ samling, der nu er ved at slutte, idet Kirken skal indvies i Marts, foregaaet, et underligt Vidnesbyrd om, hvorledes den gamle Barndomskærlighed til Guds Rige kun har slumret, men ikke været død. Det er vist ret enestaaende i hele den danske Kirkes Historie — og værd at lægge Mærke til som et Tidernes Tegn netop nu — , at et udpræget Arbejdersogn uden Hjælp fra Stat eller Kommune af sig selv og for den aldeles overvejende Del ved egne Midler (ca. 100,000 Kr.) rejser en Kirke til Guds Ære og som det véd, kun skal tjene til Arbejde for Guds Riges Fremme. Og det er aldeles mærkeligt at iagttage, hvorledes saa godt som hvert Menne­ ske i Sognet føler sig stolt af den skønne Kirke, der rejser sig> °g' glad ved selv at have været med til at faa den rejst.