KøbenhavnsKirkesag_1912-15

8

Mit første Indtryk gjaldt den rige og udmærkede Or­ ganisation af Arbejdet, de faste Rammer, som Kirkelivet der­ inde var spændt i. Noget for alle! Og hvert til sin Tid! Og hver Arbejder sit! Man hører ofte indvende, at det er altfor meget, der bydes paa i Menighederne i vore Dage. Der er ingen Ro over Sindene, ingen Fred i Hjemmene, et evigt Rend til Møder og Foreninger! Naturligvis, der er no­ get om det! Men det er dog vist mere Menneskenes Skyld end Mødernes. Man kan jo fordele sig lidt mere og ikke alle gaa til alt. Men een Ting faar staa fast. Organisation er en Nødvendighed, ogsaa for den kristne Kirke. Organisa­ tionen er ikke Livet selv, men dets Ledegren, »Vinlræet«s Rækværk, kunde man sige. Uden denne Organisation vilde Kirkens Arbejde forlængst være druknet i Hovedstadens Mylder og Larm, uden detle Rækværk vilde »Vintræets Gre­ ne« være traadt sønder og sammen af Hovedstadstravlhe- den, og uden denne faste Plan, denne bestemte Metode i Ar­ bejdet, vilde Guds Riges Gerning ikke kunne have mod- slaaet Trykket af Storbyens verdslige Konkurrence. Men nu arbejder den kristne Menigheds aandelige Mekanisme støt og taktfast gennem Uger og Maaneder, uden at vige Plad­ sen for alt det andet, som Verden byder paa; og det siger sig selv, at et saadant Kæmpearbejde kan ikke være for­ gæves. Det er jo et Forsøg paa at naa ud i alle Refolknin- gens Samfundslag, og et saadant Arbejde maa sætte sine dybe Spor, hvad det faktisk ogsaa har gjort. Mit næste Indtryk standsede ved de saakaldte » Sam­ fundsmøder «. Enhver Virksomhed, som arbejder i stor Stil, har et Centralværksted, hvorfra saa at sige hele Virksom­ heden dirigeres. De Centra, hvorfra den aandelige Virk­ somhed i Hovedstadens Kirke ledes, er de mange, smaa eller store, Menighedssamfund, som findes rundt omkring i de københavnske Kirkesogne. Det er godt nok med de lov­ befalede Menighedsraad, som vi sikkert faar igen, og som vel ogsaa er berettigede i en af Folket opretholdt Statskirke. Men der er noget, der er større og vejer mere i Guds Rige, det er frivillige Menighedssamfund, troende Mænd og Kvin­ der, som frit har sluttet sig sammen i en Menighed og om dens Præst for at støtte ham med Forbøn og hjælpe med i * Arbejdet. Det er vidunderligt at vide, at saadanne Samfund er skjult til Stede i den store Ry, ligesom smaa Hjerter, hvor­ fra Livet pulserer ud og gør sin stille, men mærkbare Ger­ ning rundt om i Sognene og Distrikterne. Jeg var en Aften til Stede ved et saadant Samfundsmøde i et af Københavns fattigste Sogne og fik et ejendommeligt Indtryk af noget sluttet, samlevet og oflervilligt ----- Ude i min Have slaar