KøbenhavnsKirkesag_1912-15

145

len ikke kender til. Han er som oftest langt mere usammensat. Det skarpe, det afgørende Ord om Retfærdighed og Afholdenhed og den tilkommende Dom, dette indtrængende Ord er alt for nær- gaaende for den dannede. Maaske skyder han i aarevis disse Ord bort fra sig ; han har alt for mange Baand, der knytter ham til Fortiden, til Hjemmet, til Familien, til Venner og bekendte, alt for mange Hensyn at tage, før han tør vove det store Spring. Og saa er det, han skyder det ud, skyder det ud i det uvisse, i aarevis, — for bestandig. Det var saaledes for 1800 Aar siden; det er saaledes den Dag i Dag. Hvad er der nu at gøre her for Kirken? Der er dem, der taler om, at vi skal have en hel ny Maade at prædike paa, vi skal prædike for Nutidskristne. Ja, det kan være godt, om Præsten, som skal forkynde Ordet, staar paa Dannelsens Højder. Det er godt, om han kan finde netop de Udtryk, som de Mennesker kan forstaa, til hvem han skal tale. Men det er en stor Misforstaaelse, at man skulde have en særlig Prædikemaade for dannede Mennesker i vore Dage. Paulus siger et godt Ord, naar han taler om, at man ikke skal komme med de vise Ord, »for at Korset ikke skal tabe sin Kraft.« En Prædiken skal ikke være en Udvikling af Tanker. Den skal ikke være noget klogt og dannet. Det, det kommer an paa ved en Prædiken, det er, at det er et enfoldigt, personligt Vid­ nesbyrd om, at den, der taler, har faaet Del i en Kraft. Det er godt, at den, der staar og aflægger dette Vidnesbyrd, er et dannet Menneske. Han kan maaskedervedlettere finde det rammende, det klare, dettydelige Udtryk for sinTanke. Men det er vel værd at lægge Mærke til, hvad Paulus skriver til Titus, naar han siger til ham, at han skal holde sig fra daarlige Spørgsmaal og Slægtregistre og Trætte og Stridigheder om Lo­ ven, men at han skal holde sig til det enfoldige Ord, den tro­ værdige Tale om Gud, vor Frelsers Miskundhed og Naade, tale om, hvorledes vi gennem Hans Gerning kan blive Arvinger til det evige Liv. Der er omkring den dannede, omkring det, som er hans in­ derste Væsen, kun alt for ofte en blankpoleret Skal, som hindrer ham i at tage imod. Ethvert Stød bliver afpareret og preller af. Det, som det kommer an paa, er, at det enfoldige, det afgjorte Evangelium, dette Ord, der er saa let forstaaeligt og dog saa vanskeligt om Jesus Kristus og ham korsfæstet, at det bliver forkyndt af et Menneske, der selv har Del i dette Ords Kraft. Det maa som sagt gerne være et dannet Menneske, der forkyn­ der Ordet, naar blot det er en alvorlig, indtrængende Tale. Og i samme Grad, som det lykkes for ham at finde Udtryk for dette, i samme Grad, som han kan faa Ordet i hele dets afgjorte Skarphed lagt frem, dette skarpe, tveæggede Sværd, i samme Grad vil det lykkes for ham at slaa denne Skal itu og komme ind til det dannede Menneskes Personligheds Kærne.