KøbenhavnsKirkesag_1912-15

1 0 4

Stilstand eller Fremgang i København. Den 9. April samledes Præsterne ved Kirkefondets Kir­ ker og deres Hustruer igen med Forretningsudvalget til fort­ sat Drøftelse af ovenstaaende Emne. Medens man forrige Gang lagde Vægten paa, 0111 der kunde paapeges Fremgang, eller man maatte frygte for Til­ bagegang, drejede Tankerne sig denne Gang om, hvorledes vi kunde forberede en Fremgang, og de samledes da natur­ ligt 0111 de Punkter, Pastor Ch. Nielsen den 29de Januar havde fremsat. 1) Fortsat Sognedeling, men denne vil faa sin naturlige Begrænsning, dels i de forhaandenværende Præstepenge, og dels i den allerede nu følelige Præstemangel. Jo mere Ho­ vedstaden vokser i Indbyggerantal, desto flere Præstepenge vil der ogsaa blive at tage af. Men det er Spørgsmaalet, 0111 Væksten i Præstepenge kan følge Trop med Trangen til Sogneudskillelser. Og Sogne paa 5000 Mennesker med 2 Præster og én Kirke maa sikkert foreløbig, d. v. s. i vort Slægtled, henføres til Fremtidens Muligheder. 2 ) Forbindelse med Studenterbevægelsen for ad den Vej at skaffe det nødvendige Antal Præster til København. En saadan Forbindelse var forsøgt, men fra Studenternes egen Kreds indvendtes der mod et yderligere Engagement af Stu­ denter i Menighedsarbejdet, at de fleste troende Studenter allerede var saa optagne af Arbejde i Ungdomsforeninger, F- D. F., Søndagsskoler o. lign., at det tit førte baade til le­ gemlig og aandelig Overanstrengelse, endvidere, at de troen de Studenter først og fremmest havde Forpligtelse overfoi deres egne Kammerater, og at her Arbejdet voksede saa stærkt, at det f. Eks. var muligt for Tiden at oprette flere Bibelstudiekredse, end man kunde faa Ledere til, og endelig, at Studeringerne dog var Studenternes første Pligt. Flere ældre Præster mente dog, at man maatte fra Menighedens Side arbejde ivrigt paa at faa unge Mænd til at studere Teo­ logi, medens yngre Præster advarede kraftigt herimod, da netop Valget at blive Præst maatte udgaa ud fra den frieste Vilje. 3) Samarbejde, dels med andre større Organisationer, hvortil man dog næppe mente, at Tiden endnu var moden, hvor ønskeligt et saadant Samarbejde end kunde være, dels mellem de enkelte Menigheder indbyrdes indenfdr samme Bydel, hvorved megen Arbejdskraft kunde spares, større Udsyn og større Bevidsthed om at tilhøre — med Pligter og Rettigheder -— det ene store Kirkelegeme kunde vindes, og dels mellem Menighederne paa den ene Side og Forretnings