KøbenhavnsKirkesag_1912-15

KøbenhavnsKirkesag

og Menigheden.

Januar.

1912.

Nr. 1.

Københavns Kirkesag og Menigheden.

»At gøre sig gældende«, »at faa Indflydelse«, hvilken Aandsbevægelse ønsker ikke det? Det ønsker Afholdsbevæ- gelsen, »de unges Stemmeret«, politiske og sociale Partier af alle Afskygninger. Det ønsker ogsaa den kristne Menig­ hed, det er der ingen Tvivl om; den ønsker, at kristelig Sæd og Skik kan præge Folkelivet, den ønsker de bedst mulige Kaar under sit Arbejde for at vise Mennesker Frel­ sens Vej og føre dem til Gud. Hermed er imidlertid ikke sagt ret meget. Der gives nemlig to helt forskellige Maader, paa hvilke man kan skaffe sig Indflydelse og gøre sig gældende. Den ene er denne, at man træder frem med Kravet paa at herske og give Tonen an og fordre, at alt andet skal vige for det Syn og den Livs­ anskuelse, man selv repræsenterer. Dette er den Tanke­ gang, som er raadejide i de politiske Partier, og som præ­ ger de Kampe, som udkæmpes mellem disse; man forlanger Førsteretten for sin egen Mening, hvad enten denne nu er af en rent personlig Karakter, eller den nærmest fremtræder som Partiets Mening. Den anden Maade, hvorpaa man kan gøre sig gældende, er, naar man skal udtrykke det kort: ved at tjene. Man gaar ud fra, at det, man har at bringe, er noget for Mennesker værdifuldt, ja uundværligt, derfor kommer man og tilbyder det. Man stiller Krav til Menne­ sker — det er sandt, men man begrunder ikke dette Krav ved at sige: »det er nu mit, som jeg bringer, og derfor maa I modtage det,« men derimod ved at sige: »her er noget, som I ikke kan undvære, og som I savner; men jeg kan kun bringe eder det paa Betingelse af, at I bøjer eder der­ for; jeg vilde egentlig gerne gøre Modtagelsen saa let som mulig; men det kan ikke hjælpe, at jeg gør den saa let, at selve Gaven tager Skade derved.« Det er ganske klart, at det var denne sidste Maade at gøre sig gældende paa, som Jesus Kristus anvendte, lian, som ikke kom for at lade sig tjene, men for selv at tjene.