KøbenhavnsKirkesag_1906-08

48 som man foreløbig kan se, tegner det til at blive nok saa godt som i Fjor. København — Frederiksberg er ganske vist lidt nedadgaa- ende — 4580,65 imod 4807,05 i Fjor. (De største Bidrag ere 590 Kr. fra St. Lukas Kirke, 461 Kr. fra Helligaandskirken og 339.66 fra Jesuskirken). Sammen med det øvrige Sjælland bliver det dog vist omtrent ligesaa meget som i Fjor (c. 10,000 Kr.). Men til Gengæld har Aalborg Stift 3061,69 mod 2588,99 i Fjor (altsaa en Opgang paa omtrent 500 Kr.), Viborg Stift 1521.66 mod 1260,30 i Fjor, og Lolland-Falster har 956,32 imod 869,43 i Fjor. T i l / M e n i g h e d e r n e i F r e d e r i k s b e r g , S t . L u k a s o g S t . / M a r k u s S o g n e . Med Tak til Gud ser vi tilbage paa de Fremskridt, Kirke­ sagen har gjort paa Frederiksberg i de sidste 10 Aar. St. Lukas Kirke blev indviet 1897, St. Thomas Kirke 1898, St. Markus Kirke 1902, Mariendals Kirke 1905. Men endnu har vi ikke naaet Kirkesagens Maal: 1 Kirke for hver 10,000 Mennesker. Frederiksberg Sogn har 27,000 Mennesker, St. Lu­ kas Sogn 15,000 Mennesker. Vi undertegnede Medlemmer af de to Sognes Menighedsraad har plejet Forhandlinger om Muligheden af at udskille et Sogn, bestaaende af Dele af vore 2 Sogne. Det er vor Tanke at tage den Del af St. Lukas Sogn, som ligger Syd for Jernbanen, c. 4,500 Mennesker, og den Del af Frederiksberg Sogn, som ligger Vest for Frederiksberg Have, Andebakkestien, Hospitalsvej, Jernbanestien, c. 10,000 Menne­ sker, for deraf at danne et Sogn. Dette Sogn vil jo faa en temmelig stor Udstrækning, men det er Meningen, naar Bebyggelsen tager til, da at stræbe hen til, at den Del, som ligger Vest for Fasanvejen, udskilles som et særligt Sogn. Ved Mageskifte med Kommunen, til hvilken vi har afstaaet en Kirkegrund ved det ny Hospital, har vi faaet en Grund til Kirke paa Howitzvej, en Plads, der vil være centralt beliggende, naar Sognet faar sin endelige Form. Vi har henvendt os til Arkitekt Warming, som har leveret