KøbenhavnsKirkesag_1906-08

103 U re t, der gik i Svang baade i Israel og i Hedningefolkene, er dog ikke at forstaa om den udvortes, borgerlige R e t og R e t­ færdighed, at han skulde tilvejebringe retfærdige Tilstande i de borgerlige Samfundsforhold, saa den ene ikke kunde undertrykke den anden, og deslige. T h i hvor ønskelig en saadan Samfunds­ tilstand end er, saa vilde det dog være altfor ringe for denne udvalgte Herrens Tjener kun at bringe den til V e je ; selv om de udvortes Samfundsforhold blev nok saa gode og retfærdige, blev jo Mennesket selv dog det samme indvortes, Urettens Kilde og Rod blev dog tilbage i det selviske og selvraadige Menneske- hjærte og vilde stedse sætte nye Skud, maaske finere at se til end tilforn, men ligesaa giftige. N e j, dertil udsender Gud denne sin Tjener og udruster ham med sin Aands Fyld e , at han skal føre Retten ind i Menneskers H jæ rter. Og „ R e t“ er her, som saa ofte i den hellige Skrift, at forstaa i sin sande Betydning: hvad der er efter Guds Vilje og derfor Ret i hans Øjne. A lt- saa: han skal føre Guds V ilje ind i Menneskers H jæ rte r, saa de v il, hvad Gud vil. Men dette kan ikke gøres ved udvortes Magt og T v an g , eller derved, at han paa jordiske Folkeføreres Vis faar Mængden over paa sin Side; derfor hedder det: „han skal ikke raabe og ikke opløfte paa Gaden sin R ø s t.“ Men han skal udføre og gennemføre den sande R e t derved, at han i Kærlighed og Medynk tager sig af dem , i hvem Livskraften kun er som et knækket R ø r og Livsgnisten som en rygende Tande ; han vil oprette og hele det knækkede R ø r og aande paa den rygende Tande, saa den blusser op i klar Lu e . H v o r dette sker, føres Retten ind i Hjærterne, de bøjes og omvendes til at ville, hvad Gud vil. H v a d Profeten saaledes varslede om, det fandt sin Opfyldelse i Jesus Kristus, saadan som han færdedes blandt Mennesker i sit Køds Dage, som den sagtmodige og ydmyge Herrens Tjener, der vilde være Frelser for de tabte Faa r af Israels Hu s (se M att. 1 2 , 15 ff.). Han saa godt al den U re t og Uretfærdighed, der gik i Svang i F o lk e t; han blottede Roden til de to Brødres A rve tvis t (L u k . 12 ), og til al den T v is t og U re t, der øves af Mennesker indbyrdes, idet han advarede mod Havesygen, Be­ gæringen efter de jordiske T in g , som glemmer Gud. Men han gik ikke ud paa at afskaffe alt saadant ved udvortes Forholds­ regler, han vilde ikke være Dommer eller Deler i saadanne