KøbenhavnsKirkesag_1906-08

32 sit Lovsangskor ogsaa fra denne Menighed, med glødende Tangers Røst. Såa skifter Stemmerne, saa forstammer én, saa en anden, — da, Brødre og Søstre, maa vi hente nye Stem­ mer ind i Lovsangskoret, bede Gud om at vække Liv, at løse de bundne og klare de slørede Toner, — og de, der gik hjem, flyttede op i det store Himmelkor, — aa, lad os ikke mismide og ikke sinke dem, efter hvem „Himme­ riges Klokker ringer“ . Der er én, vi mindedes, da Taarnets Grundvold blev lagt, vor dyrebare Ven, Pastor F r i i s - H a n s e n , om hvem det blev sunget ved hans Død: „det var jo hans Hjerte­ glæde at høre de Klokker gaa“, — hvor han vilde have glædet sig i Dag! Men lad os ikke se paa, hvad der er tabt! Lad os se frem mod Maalet med Tro og Tak!

Den ringe Tak, jeg her kan give forsmaa du jej, min Sjæleskat, i Himlen skal det bedre blive, naar jeg faar Engletonen fat. I høje Kor jeg synger da det evige Halleluja.

Kirken paa V e s terb ro s Torv. Grundstensnedlægg’else.

P a l m e s ø n d a g , d e n 8 d e Ap r i l 1906, samledes en stor Skare Mennesker Kl. 2 Efterm. paa og om Byggegrun­ den til den nye Kirke paa Vesterbros Torv. En smilende Sol og klar Foraarshimmel med en næsten sommerlig lun Luft gjorde Opholdet i det fri saare behage­ ligt. Plankeværkets Døre var aabne, og Lemmene slaaede ned, saa Folk ude fra selve Torvet kunde se og følge Høj­ tideligheden. Langs ad Vesterbrogade kørte de elektriske Sporvogne forbi, og alles Hoveder vendtes over mod den festligt smyk­ kede Plads, hvor talrige Granguirlander slyngede sig helt op ad Nabohusenes Gavle, og hvor de skønne danske Flag vajede. Paa en Tribune samledes Byggekomiteens Medlemmer, og højt oppe paa Stilladserne til det allerede vidt fremskredne