KøbenhavnsKirkesag_1906-08

5 7

lig er sikret for lange Tider. Ved den trufne Ordning er nemlig Kirkefondets Ejendomsret fuldud anerkendt, saaledes at disse Kirker, saafremt Stat og Kirke en Gang skilles, alene bliver Kirkefondets Ejendoms- og Raadighedsret undergivne; saalænge Folkekirken bestaar, er Brugsretten derimod overgivet til denne, dog med den Indskrænkning, at Kirkefondet, naar som helst det vd, kan forbeholde sig den halve Brug a f Kirken til For­ del for en Valgmenighed, som med dets Tilslutning ønskes stiftet, d. v. s., den Menighed, som med store Ofre har bygget disse Kirker, vil aldrig kunne blive hjemløs i dem, men vil i ugunstigste Tilfælde altid have den halve Brug af Kirkerne; og foi haabentlig vil det vare længe, før der behøves at gøre Brug af denne Ret, da Ordningen sikkert medfører, at der ved Be­ sættelsen af Præsteembederne vil blive taget alt muligt Hensyn til Menighedernes og Kirkefondets Ønsker. Det var i Guds gode Time, denne Løsning af det vanskelige Spørgsmaal blev fundet, og Vejen for Kirkesagens Fuldførelse synes nu at være jævnet. Det sidste Aar bragte den foreløbige Fuldførelse et godt St}kke næimere. Filipskirken i Sundby og den ny Marien- dalskirke paa Frederiksberg er bievne indviede; Eliaskirken paa Vesterbros Torv ventes indviet 17. Maj, Solbjergkirken paa Frederiksberg lidt senere, og Mariakirken i Istedgade nærmer sig ogsaa sin Fuldførelse. Tre nye Grunde har Kirkefondet købt i afvigte Aar, en i Valby, en i Bjelkes Allé (Stefans Sogn) og en i Koldinggade (Zious Sogn); og med det allerførste ventes nye Sogne udskilte fra St. Stefans og Zions Sogne (i Tagens- vejdistriktet, Aldersrodistriktet og søndre Del af Zions Sogn); og der bliver forhaabentlig taget fat paa Opførelsen af Kirker alle tre Steder endnu i dette Aar. Det er nu vort Haab, at alle, som forstaar, hvilken Be­ tydning det har for hele vort Folk, at der bliver et sundt og stærkt Menighedsliv i Hovedstaden, paa den kommende Store Bededag vil gøre hver sit til, at Kirkefondet ogsaa i Aar ban faa en god og rundelig Gave til at fremme den store Sag og føre den endnu et Skridt nærmere mod Fuldførelsen. Thi det er en Selvfølge, at den ovenfor omtalte stærke Ud­ videlse a f Arbejdet ikke vil kunne finde Sted uden Menig­ hedens kraftige Støtte.