KøbenhavnsKirkesag_1906-08

2 6

sjæle, thi hans Aand kan virke, selv om der mangler ydre Hjælpemidler som Taarn og Klokker. Og dog kan vi godt forstaa, at det var et Savn baade for Præst og Menighed, at disse ydre Midler manglede. Derfor blev det for nogle Aar siden besluttet at samle ind til et Klokketaarn; og Me­ nigheden, der oftere har vist, at den ikke var bange for at bringe Ofre, tog fat paa Indsamlingen med Lyst og Glæde; og i Marts Maaned stod Taarnet færdigt, opført efter Tegning af Raadhusets Bygmester, Professor Martin Nyrop, for en Sum af c. 12,000 Kr. i Den højtidelige Indvielse foregik ved en Festguds­ tjeneste i Fredens Kirke Søndag den 18de Marts, hvor Præ­ sterne N y b o r g (Kirkens Sognepræst) og F i b i g e r talte som nedenfor gengivet, medens en for Lejligheden af Pastor V. N i e l s e n forfattet Kantate blev afsunget af et stort blandet Kor under Ledelse af Kirkens Organist. — Efter Gudstjenesten samledes Menighedssamfundets Medlemmer med enkelte indbudne til en lille Festlighed i Menigheds­ lokalerne, hvor flere havde Ordet for at tolke deres Glæde over den nye Gave, og hvor Kirkefondets Sekretær, Pastor J u h l , paa Kirkefondets Vegne lykønskede Menigheden. Herren lade fremdeles sin Velsignelse hvile over Me­ nighedsarbejdet i Fredens Sogn, saa mange Sjæle maa samles ind i Guds Rige. Pastor Nyborgs Tale. For godt et halvt Aar siden, den 4de September forrige Aar, havde Fredens Menighed den Glæde at kunne lægge Grundstenen til det Kirketaarn, vi indvier i Dag ved denne Festgudstjeneste. Naar Taarnet nu staar færdigt, saa staar det der vel ikke som et særligt monumentalt eller fuldkom­ ment Værk; hvad e r vel fuldkomment her i denne syndige Verden af det, som syndige Menneskehænder frembringer? Men Taarnet staar der dog — derom er vist alle enige, der ser det — som en virkelig P r y d for den Kirke, det tilhører, som et Værk, der g ø r s i n B y g m e s t e r Ær e , og fremfor alt som et V i d n e s b y r d om n y N a a d e og V e l s i g n e l s e over Fredens Menighed; thi dette Taarn er ikke saa meget Menighedens Gave som Guds Gave til Me­ nigheden, han, som gav baade Sind og Midler til at rejse det.