KøbenhavnsKirkesag_1906-08

Kirkens Repræsentanter svandt, og det var ikke underligt, thi de kunde jo ikke træde den enkelte nær. — Kirkesagen blev rejst af en lille Flok væsenlig Lægmænd, som var be­ kymrede over, at Kirkens aandelige Indflydelse stadig var i Dalen paa Grund af de fortvivlet store Sogne. Den københavnske Befolknings første Stilling overfor denne Sag var L i g e g y l d i g h e d e n s , det var et privat Liebhaveri, som man ikke tænkte videre over. Anderledes blev Situationen, da Kirkebyggeriet kom paa Tapetet ved et Borgerrepræsentantvalg i Begyndelsen af 90’eme. Da fik den store Befolkning noget at høre, men det var just ikke „hæderlig Omtale“, Kirkesagen fik den Gang; at være en „Kirkebygger“ betød ikke noget meget rosende. Kirkesagen blev imidlertid derved en Del bekendt. Siden den Tid er der sket et ikke ringe Omslag. Det er ikke kommen ved en vældig Vækkelse, som har revet den københavnske Befolkning med sig, men ved et trofast, udholdende, opofrende Arbejde, baaret af megen Bøn. Hvoraf er det kommen? Først deraf, at den store Be­ folkning er bleven mere sømmelig kirkelig betjent. Masse­ handlingerne er enten helt afskaffede eller stærkt indskræn­ kede; Kirkesagen har vist sig i Sandhed at være d e m o ­ k r a t i s k , d. e. at komme Smaafolk til Gode; thi det er navnlig saadanne, som ønsker alle deres kirkelige Handlin­ ger ved Bryllup og Barnedaab om Søndagen, hvorved Sam­ menpresningen med flere paa én Gang blev almindelig. Det har været muligt i en ganske anden Udstrækning at komme i personlig Berøring med Præster, og man op­ dagede, at de var ikke saa sorte Sjæle, som man havde set dem skildre —• lnaaske var de det i Almindelighed, men den Mand, den enkelte kendte, var en meget god Mand. Det har igen haft til Følge, at Avisernes Skildringer af Præster er bievne mere afdæmpede og undertiden velvillige. Endelig maa nævnes, at den aandelige Luftning, som blæser nu, er en anden, end den var for nogle Aar siden. Og her har Kirkesagen paa den ene Side været Middel til at fremkalde denne Forandring, paa den anden Side er er d e n baaret frem af Forandringen. — Og saa har Kirke-