KøbenhavnsKirkesag_1906-08

68

al den Indflydelse, vi har, for at faa P ræ ster, som egner sig til Gerningen. Gælder det Em bedsbesæ ttelser ved V irksomheder, der alt er i Gang, k ræ ver vi P ræ ster, der kan forstaa og sam arbejde med de M enighedskredse, som findes der; th i den Gerning, H erren h a r gjort p aa S tedet, bør respek teres og føres videre, ikke hæm ­ mes. E r det en K reds af „Indre M issions“ F arve, der bæ rer K irkelivet paa det paagæ ldende Sted, bør de have en P ræ st med M issionssind. E r det en grundtvigsk Kreds, bør de have en P ræ st, som d e kan være glade ved o. s. fr. Det er med andre Ord — hvad man saa end vil sige — ikke et R etn ing s­ princip, men det fra alle Sider anerkendte aandelige M e n ig h e d s ­ p r i n c i p , som her er det bestemmende. Gælder det derimod et ny t K irkearbejde, der skal tages op saa at sige paa bar Bund, er d et vort store Maal, at den P ræ st, der ansæ ttes, m aa kunne drage mange Mennesker fra Verden til Gud, give Sans for at høre Ordet, vække Liv i H jerte rn e og sam le en levende Menighed til et virksom t A rbejde for Guds Rige. Mon der er nogen, der tø r kalde det et ensidigt R etnings- m aal? E r det ikke det, al sand K ristendom g aar ud p aa ? Men vistnok tro r vi ikke, at alle P ræ ster ser dette Maal lige godt eller har samme E vner og Dygtighed til at naa frem imod det. Der er mange P ræ ster, vi i k k e vil have. Vi vil ikke have v a n t r o P ræ ster, der fornægter T roens G rund. Den tyske liberale Teologi fostrer nok af saadanne, og h ar den danske K irke hidtil ikke væ ret meget tru et fra den Side, saa er der nu Tegn til Forandring. K irkefondet vil under ingen Om­ stændigheder støtte eller sam arbejde med nogen, som „næ gter Jesus K ristus kommen i K ødet“. Vi vil ikke have d o v n e P ræ ster, som lige til Nød udfører de nødvendige „Fo rretn ing er“ , men ellers passer sig selv og dyrker private Interesser. En P ræ st, som ikke n idkæ rt vil give sin bedste Kraft og Tid til H errens Gerning, kan ikke bruges til at løse den store Opgave, her ligger for. Vi vil ikke have v e r d s l i g e P ræ ster af den Slags, som ikke kender Forskel paa Verden og Guds Rige, som m aaske v irk ­ som t nok dyrker forskellige Sam fundsinteresser, men ikke h ar Syn for og sam ler deres Gerning om „det ene fornødne“. Vi vil ikke have S to r b o r g e r - P r æ s t e r af den Slags, d er