KøbenhavnsKirkesag_1906-08

46

Medens dette Arbejde stod paa, er M e n i g h e d s r a a d s l o v e n bleven til, og N azaret Sogn har faaet sit Menighedsraad som alle andre Sogne. Foreløbig arbejder dette i lykkelig Overens­ stemmelse med Menighedssam fundet, og hvis der i den næ r­ m este T id skulde udnævnes en ny Sognepræst, vilde man v ist­ nok uden Vanskelighed kunne blive enig om en Indstilling. Men sæ t, at der kommer nye Valg til M enighedsraadene, da er det ikke sikkert, at Stillingen bliver den samme, ja det er end- ogsaa overvejende sandsynligt, at dette ikke vil ske. Hvad der nylig foregik i O s k a r s F o r s a m l i n g i Stockholm , saaledes som andet S teds b erettet i B ladet, er tilstrækkelig læ rerigt. Der be­ høver kun at udgaa en Parole i et enkelt Blad, saa vil der strømme Vælgere til, som m aaske aldrig sæ tter deres Fødder i K irken, og som ikke har m indste Brug for Kristendommen, men som lydig følger Parolen. Da vil der med Nødvendighed komme et Modsætningsforhold mellem Menighedssam fundet og M enighedsraadet, og det første vil ved P ræ steudnæ vnelserne kun altfor let træ kk e det korteste S traa. Da vil man faa det under­ lige Syn at se, at en Mand kommer til at arbejde som Sogne­ p ræ st i Sognet, der m aaske ikke h ar m indste F orstaaelse af det Arbejde, som har haft sit U dgangspunkt i Menighedssam ­ fundet. D ette Sam fund vil med andre Ord blive h j e m l ø s t i den Kirke, som det med saa store Ofre har b ragt til Veje. Det er dette, der har b rag t K irkesagens Venner til a t k r æ v e G a r a n t i e r . Man har med Æ ngstelse fulgt Udviklingen rundt om i Verden, man h ar set de Overgreb overfor Kirken, der er blevet gjort i F rankrig, man h ar i vort eget Land set en kirke­ fjendsk Majoritet i F rederiksberg Kommunalbestyrelse trum fe en fanatisk F ritæ nk er igennem som en af Skolevæ senets Ledere, og man h ar spurgt sig selv, hvorledes alt dette skal ende. Del­ er ikke nogen Tvivl om, at Spørgsm aalets Løsning er en L i v s ­ s a g fo r K ir k e f o n d e t; hvis der ikke komner K larhed i F o r­ holdet, vil B idragene tørre ind, T illiden til, at A rbejdet i dets nuvæ rende Form er baaret af Guds Velsignelse, vil forsvinde, og de mange alvorlige kristne rundt om i Landet, som med saa stor Offervillighed h ar støttet K irkesagen, vil anvende deres Penge til andet Arbejde til Guds Riges Fremme, paa Om raader, hvor man ikke frygter saadanne F arer, som tru er K irkesagen. Forhandlingerne er indledte ved, at K irkefondets F o rretn ings