KøbenhavnsKirkesag_1906-08

Københavns Kirkesag Nr. 2. Den 18. April. 1907.

D a g e n o g V e j e n .

Jeg har kun til Dagen og Vejen, siger mangen fattig Kone og mener jo dermed, at hun kun har det allernødtørftigste og aldrig har noget til overs. Det er nu ikke saa let at væ re glad og tilfreds, naar man kun h ar til Dagen og Vejen. Vi holde af N aturen alle meget af at væ re1 godt assurerede i timelig Henseende, at kunne sige til os selv: „Sjæ l, du har nu meget godt i F orraad til mange A a r ;“ og det kræver ægte barnlig Tro a t væ re glad og tilfreds, naar det er sm aat med den udvortes Sikkerhed for F rem tiden. — Det kristelige Arbejde maa nu altid nøjes med Dagen og Vejen og har ikke godt af den verds­ lige Overflødighed; det trives bedst, naar det altid mæ rkes, at vi leve af Herrens Naade. Og saaledes g aar det da ogsaa med det københavnske Kirkefond. Ganske vist h ar vi i V inter faaet en større A rv paa ca. 60,000 Kr., og nogle have m aaske af den G rund tæ nkt sig, at vi svømmer i Overflødighed. Det er dog ingenlunde Tilfældet. Disse Penge betyde, at vi kunne tage mere A rbejde op, begynde paa nye Steder, hvorved vi forøge vore aarlige D riftsudigifter og trænge desto mere til H erren s og Menighedens Hjælp. — Denne haabe vi at erfare ogsaa nu ved den kommende Store Bededag. Ville ikke vore Venner Landet over — baade de, der kun have til Dagen og Vejen, og de, der have lidt mere — i T ide lægge lidt til Side, for at Gaven, naar Dagen kommer „kan være rede som en velsignet og ikke som en karrig G ave“ , — og for at de selv kunne mærke i den paafølgende Tid, at „hvo som saar i Velsignelse, skal høste i V elsignelse.“ A. Schack.